Dag 2 ved Ultramarathon Bornholm, galskaben på Galløkken. Efter en god nats søvn og restitution skulle vi så på den igen med start kl. 08.30, vores faste program hele ugen pånær lørdag, hvor starten afslutningsvis går kl. 06.00.
Her ser vi ultralandsholdsløber Vagn Kirkelund på vej mod startområdet...
.. her stod dagens fødselar og helt store løbeprofil Stephan Grabow klar i et stort smil. Med god grund, set på bagkant, Stephan leverede en pragtpræstation idag !
Så småt mødte marathonløberne frem...
.. og vi brugte ventetiden til at studere 6-dages løbernes bedrifter, man må sige, de imponerer os !
Kirkelund, Elfving og Stormester Pedersen.
Og her Gurli Hansen, Simon Persson (basse) og Morten Skram.
Ja, og snart var vi der alle.
Tid til at gå frem til start..
... i gult ser René Hjort bekymret ud og med god grund, han måtte desværre udgå efter få runder.
Jesper Hahn checker "udstyret"...
.. og jo, alt sidder som det skal.
Hurtig fødselsdagssang for Stephan, der tog den kongelige mine på...
.. og så ellers afsted, marathon nr. 2 af 7 på seks døgn.
Hurtigste mand i mål blev Jesper Hahn efter en superflot indsats - stort tillykke og dyb respekt !
Kort efter Jespers målgang kl. 12.00 blev ruten så "vendt", her ser vi Anders Munch modkørende.
Solen var kommet frem idag, det var ganske enkelt rigtigt dejligt vejr at løbe i !
Her er Stephan med flere kommet i mål, jeg havde selv godt en times løb tilbage på dette tidspunkt, vel.
Alt ialt kom alle pånær René godt igennem dag 2, og stillingen er nu, at Jesper Hahn har taget et lille forspring på Stormesteren. Selv holdt jeg mig til min egen plan og løb 12 sekunder langsommere end igår.
Imorgen følger så endnu et løb og forhåbentlig endnu en beretning, vi har stadig nogle lækre bornholmske sild til gode.
vh. Tor
PS: Der skal rettes en tak til arrnagørerne og det meget tålmodige depotpersonale, som gør en FLOT indsats, der er virkelig styr på tingene og forsyningerne er lækre og rigelige.
My marathons - stories, pictures and videos: http://www.temperance.dk/blog/
|