To uger efter den fantastiske weekend
i Vänersborg og Odense, ja, så blev det tid til Budapest marathon for Anders og
jeg, et løb, der er nyt for os begge. Det er faktisk første gang, jeg selv løbet
i et tidligere øst-land... og som vi skal se, blev vi hurtigt konfronteret med historien.
Inden vi starter billedserien, så lad os lige få hjælp af denne meget spiselige
men ikke så voldsomt begavede blonde skønhed, hvor det lige er, Budapest er hovedstad.
Dagen startede ikke overraskende i Kastrup Lufthavn... og efter en fin flyvetur,
hvor vi godt nok kom MEGET tæt på et andet fly i 12 km højde... lad sige, der var
200 meter og 50 meter i højdeforskel !!! ... så landede vi i fin stil i Budapest
lidt forud for rejseplanen. Så langt, så godt.
Herefter tog det to timer (!) at nå frem til hotellet...trafikken var brudt sammen...
ja, så vi burde måske have taget toget/metro istedet. Her et foto fra banegården,
dyrk lige disse gamle lokomotiver.
Mange skønheder på gaden på til løbsmessen.
Så rendte vi ind i lidt af et chok ! Der var demonstration i byen - nok grunden
til nedbruddet i trafikken - og
overalt var der polit og kampklare mænd med våben,
tåremasker og alskens udstyr... og der hersekede en trykket stemning i gadebilledet.
Det var faktisk ubehageligt ! Vi måtte derfor gå en KÆMPE omvej og blev nsæten nervøse
for, om vi overhovedet KUNNE få vores løbsnummer udleveret ! En aflysning af løbet
snurrede også i baghovedet, vi ved jo, at det overgik Steen Sjøgreen og alle andre
for to år siden ! Men nej... vi fik både løbsnummer... og demonstrationen imod racisme,
som de væbnede styrker og afspærringer var til ære for, var kun lørdag. Heldigvis
!
Ved Millennium Memorial pladsen (hvis den hedder det ?).
Udsigt over City Park... hvor vi altså skulle hente startnummeret.
Her kommer vi igennem Musæet for Ungarsk Landbrug.
Fin kirke-facade.
Anders og jeg foran en lidt spooky 'Anonymous' malkekone.
Se selv.
Så er vi fremme ved Petofi Csarnok, hvor løbsmessen var.
Typisk afhentningshal indenfor. Hvem møder vi her... diverse kendte svenskere, heriblandt
Stig Söderström, der jo var med til at løbe de fem i træk i foråret. Utroligt, altså..
men jo, verden er lille...
Ruten studeres flittigt på et stort kort.
Derefter begav vi os mod pastaparty...
.. party var her sandelig ! ...
... og pasta også, men en alt for lille portion.
Dansende tal ?
Et herligt muzak-orkester, der på en halvabsurd måde diskede op med amerikanerrock
på folkemusik-instrumenter. Underholdningsværdien fejlede i hvert fald ikke noget...
... og der var faktisk mange, der dansede ! Ikke set før ved et pastaparty !
Nå, herefter vankede den LANGE gåtur hjem til hotellet, her forbi en meget moderne
kontorbygning med skæve vinkler.
Vi skulle stadig drible ind og ud imellem de væbnede styrker...
... og kunne således GÅ på en af de store hovedfærdselsårer. En lang dag sluttede
med list afslapning og mere carbo-loading og så godnat kl. 22 !
LØRDAG
Efter et solidt morgenmåltid var Anders og jeg heldige at springe med på en taxi
(tak til lillefar fra Finland...) og slap derfor at gå de godt 5 km til startstedet...
festlighederne kunne begynde med max kræfter i behold !
Omklædning var her ved det thermiske bad... hvor man iøvrigt kunne benytte faciliteterne
med de varme udendørs bad efterfølgende... vi valgte at springe over denne gang,
selvom vi kunne forstå, at dette er noget, man bare 'skal' prøve, hvis man er i
Budapest. Det bliver en anden gang... ja, i det hele taget var der ikke hverken
tid eller det store overskud til sightseeing i denne omgang. Men vi fik jo dagens
marathonløb som appetizer !
En fin gammel ventesal indenfor.
Thai-massage efterfølgende ? ... hmmm ... hmmmm !
Svømmer dén i drømme...
... Fedtmule, tag dig sammen !
ok, uf og afsted mod selve startstregen.
En smuk morgen var det... og det blev en fantasisk dag rent vejrmæssigt, sol og
14-15 grader.. men dog en hård vind til tider, som nok ødelagde lidt for mig, men
jeg rager jo også op i store dele af stratosfæren.
Jeg havde godt nok ikke solbrillerne med, det burde jeg have haft !
Hen over den store plads.
Den store sejrsagtige søjle.
Foden.
Udsigt til musæet.
Anders og jeg er klar til endnu et løb !
Startstreg og førerbil, jo, der er styr på tingene !
Et glas KOLDT vand inden starten går. En af de få minusser er nok, at vandet ved
depoterne var meget kloreret, det var ikke lige så rart... men ellers fungerede
depoter og alt andet iøvrigt snorlige perfekt !
Goofy med startfeltet bag sig.
Her stødte vi så på nogle danskere fra Videbæk - og en enkelt fra Slagelse - og
dem kommer vi til at se meget mere til. Tak for 'samværet'.
Så er det lige før, startskudet lyder... man løber under den store 'bold', som man
ruller igang.
Forventningsfulde tilskuere.
Så er løbet startet og vi skal afsted. Budapest marathon 2008 !
Så... afsted !
Henover den store plads. Som man ser, var det
frit løb fra start af.
Ned ad den store gade.
Flot kig bagud.
Hurtigt videre.
Videre.
Kig til siden.
Henunder tv-tårnet.
Vi løber ned mod Donau, skridt for skridt.
Blå himmel forude.
Stadig blandt 'bygninger'... men ikke så længe mere...
... men derfor kan udsigten jo godt være god.
Igennem vejtunellen.
Videre.
Sving til højre... og så er vi ...
... helt helt endnu...
... an die Schöne Blauen Donau ! Bemærk slottet i baggrunden, byens varemærke så
vidt, jeg har forstået.
Forza Danmark !
Repræsemtativt billede for løbet langs Donau... som vi fik 4-6 gange ialt... her
endnu en lille anke mod ruten... der var for mange sving... og irriterende mange
små stigninger, som alt ialt gjorde det til en middelhård rute. langtfra 'nem' og
ligetil. Men altså, alt ialt absolut godkendt og i det hele taget er Budapest marathon
et løb, der børe finde vej til kontoen, man børe dog nok sætte mere tid af til sightseeing
i byen end det 1 1/2 døgn, vi havde til rådighed.
Slottet igen.
Mere. Bemærk ogå de flotte flodpramme.
Nå, vi løber videre.
Stadig danskere i synsfeltet.
Her kommer vi nærmere flodbreden.
Slot (?) og bro i sigte.
Kig bagud, hvor Hr. Madsen lurer.
Videre.
Flot facade.
Endnu et kig bagud.
Navnet fik jeg desværre ikke
med... men tænksomt ser det
ud.
Så skal vi helt over Donau
første gang.
Hvis jeg tager dig, tager du mig.... altid en god leg.
Donau !
Ned langs den nye bred.
Fedtmule og flere danskere.
Ned i grønne omgivelser, herligt.
Vikinger på plyndringstogt ! Depoterne var godt skiltede indeholdt alt, hvad man
med rimelighed kan forlange... vand, energigift, bananer, appelsiner, druesukker,
nogle steder energibarer.
8 km er i hus.
Også her fin udsigt.
Anders i fin stil mod løbets største og stejleste bakke.
Nemlig.
10 km mærket... netop ved næste bro... og Donau nedenunder, forståes.
Dér !
Videre. Herfra er der en lang, lige strækning tilbage mod byens centrum (ved Donau,
altså).
Afsted, afsted.
Stadig ikke en sky på himlen.
Et tit over floden.
Det er bare ligeud langs Donau, det hele giver sig selv.
Mere.
Under porten vi skal.
13 km ved denne bro.
Løbere langs Donau... ja, nu har vi snart set det, jeg ved det godt.
Men ikke desto mindre bliver det ved lidt endnu !
Nok en dansker i synsfeltet.
Kig til siden.
Så øjnes slottet fra denne vinkel.
Der har vi det.
Stemningsbillede.
15 km mærket.... mit ur sagde vist omkring 1.23.
Bemærk statuen øverst til højre... den er LANGT væk... og må derfor være meget meget
stor !
Her er vi helt tæt på en af de flotte turistbåde.
16 km.
En af de stemingsfulde sporvogne passeres.
Set før... men det ER da flot, ikke !
En flot bro.
Så for den... Tulipi ! Så vanker der...
... førerbil... og...
... en særdeles flot løbende førstemand, Rezessy Gergely i 2.24.18. Congratulations
! Selvfølgeligt ikke en vindertid på højeste internationale niveau, men helt dér
en løbet heller ikke, hverken i størrelse eller gørelse.
Nå, vi dribler videre, de danske soldater.
Endnu en sporvogn.
Så skal vi op på endnu en bro.
Her med en kameramotorcykel som følgesvend.
Donau i nærmest vidvinkel.
Et kig den anden vej.
Zoom. Budapest er en stor by, sandelig !
Nå, broen skal jo forceres.
Så er vi halvvejs, min tid var godt 1.58, min hurtigste 1/2 marathontid i flere
år.
Her er det præcis halvvejs.
Så skal vi have nogle stræk, hvor der er modkørende løbere.
Her et langt lige stykke.
Her er der så netop vendt...
... og så skal vi tilbage igen...
Videre.
Mere. Stadigt herligt solskin... men det er blæst op nu og giver faktisk en mærkbar
reduktion af farten. Øv altså !
Så må man glæde sig over, at 25 km er i boksen.
Videre derudaf.
Der var de igen, de rød-hvide... vi skal vende henne ved dette store 'hus'...
... med flotte statuer i facaden.
Tilbage igen... her var vindet meget kraftig.
Tilbage over broen.
Enkelte løbere var udklædte, her et par af dem.
30 km... Fedtmule's Forerunner 405 sagde 2.50 ... desværre gik tempoet en del ned
fra heromkring... men altså, min bedste 30 km tid nogensinde. Jaja, jeg ved godt,
det på ingen måde er 'hurtigt'... men i min verden var det altså ok !
Skulle vi have glemt det allerede... så frisker vi lige minderne op med det samme
: der løbes langs Donau !
Slottet igen.
32 km.
Hvem har vi nu der ? Vores svenske ven Stig Söderström, som jeg nok løber forbi
her.. men han satte mig senere på plads.
Hr. Madsen HAR været ude at vende ved
35 km og er på dette tidspunkt godt 1 - 1.5
km foran mig.
Her vender jeg så.
Ikke set før ved marathonløb... men ABSOLUT festligt... bolledukke.
Ok, tøjbamsen er da også sød.
Så løber vi sådan set bare tilbage på City Park, hvor det hele startede ... og hvor
målet altså også er... på Oluf Palme's Alle !
37 km.
Her går Stig kraftfuldt forbi mig. Manden har jo også snart 600 marathon/ultraløb
som erfaringsbase.
Familien Supermand løber forbi. Ja, desværre var der mange, der løb forbi mig lige
i denne fase af løbet.
Endnu en bro skal forceres.
Banegården.
Budapest West End... hvor vores hotel også ligger her til højre.
Videre.
Bag om noget moderne center-halløj.
Kirken igen.
Igennem et 'laset' kvarter... her slår fattigdommen og det tidligere øst-Europa
igennem. Men ellers var vi overraskede over, så 'vestligt' der virkede mange steder,
især i bilparken og butiksbilledet (på de store gader).
40 km, vi kan se enden på det.
Sidste lange lige stykke...
... og fremme ved den store plads.
Sidste stykke foregår inde i parken.
195 meter tilbage !
Målstrækningen... hér var der tilskuere.
Nærmere...
... og BANG, løbet er i hus !
Her kommer Fedtmule over stregen.
Efter målgang kommer medaljen på... og en Finisherpose erhverves også.
Stemningsbillede fra målområdet...
...
hvorfra vi faktisk tog afgang med det samme som jeg var kommet i mål... der
vankede lige en 5 km gåtur hjem til hotellet.
På vejen hjem forbi denne historiske facade, hvad det så end er... men altså...
år 1552.. hvad har verden ikke været vidne til siden... kongerigers opståen og fald,
geniers livsværker, hærgende epidemier og absurde krige... men også gråden fra nyfødte
babyer, drømmende blå babyøjne, legende børn og elskende unge... optagede og stressede
karrieremennesker og ja, nedbrudte og svækkede gamle... og til sidst de døende oldinge.
Verden er vidne til det hele, hver dag, hvert årti, hvert århundrede. Konteksten
og sæderne ændrer sig, men livets grundlæggende princip er uforandret... vi fødes,
lever og dør... og så er det ligemeget, om årstallet er 2008 eller 1552. Så... kære
venner, tag vare på jeres liv... det er så hurtigt slut !
Nå, tilbage ved Hilton West End, et varmt bad kalder, tror jeg.
Indenfor studeres medaljen, tak for den og for et flot løb !
Ja, så skål til Anders og tillykke med tangering af 33 marathons på et år (og vi
er nu kun i oktober !).
Og tillykke til Tor, også tangering med 31 løb. Ja, således slutter en lang dag
med en god middag og hyggelig evaluering af løbet.
MANDAG
Puha, op kl 04.00 og derefter taxabus til lufthavnen.
Der checkes ind.
En behagelig flyvetur på 1 time og 40 minutter... her passeres Møns Klint...
.. og her cirkler vi henover en lille svensk lystbådshavn...
... og Barsebäck, sørme...
... og kort efter er vi landet på dansk grund.
Så gælder det bare om at komme ud...
... af flyveren og ned efter sin bagage..
... dér... og så hjem ! Det var den tur !
Ja, det var så den omgang... endnu et løb kom på listen ... og Anders og jeg kan
nu se frem til vores fælles jubilæum til Skovmarathon, hvor Anders løber sit marathon
nr. 400 og jeg selv en fjerdedel af det.. og Alex Lundahl 200, iøvrigt. Det skal
nok blive festligt og vi laber at se mange af
jer dér !