H.C. Andersen Marathon er det ene af Danmarks "rigtigt" internationale marathonløb, og løbet er det eneste, som undertegnede har løbet i samtlige de år, jeg har løbet marathon. Dét er jeg glad for ! Det var ellers ved at glippe idag, hvilket vil fremgå af den senere beretning.
Der er givet et par billeder nedenfor til preview og inden resten kommer, kan man jo forsigtigt spørge ud i forum, om der var andre deltagende, der også bemærkede et par stænk fra himmelen ?
Well... regnvejret til trods: vi fik en FANTASTISK dag ! Som vanligt klappede organisationen 100 % i Odense, så stor tak til løbsdirektør Torben Simonsen og de mange frivillige hjælpere - uden jer, intet løb. Ja, og så må jeg ønske tillykke til en absurb lang liste af løbevenner, der på forskellig og eventyrlig vis satte PR i svømmehallen idag. Flotte præstationer på en dag, hvor man ellers godt kunne have mistet modet.. jeg tror, at den behagelige temperatur og fraværet af vind whatsoever holdt folket fokuseret !
Fuld beretning følger senere.. man lad høre, om I er enige: fik vi et eventyr ?
vh. Tor Rønnow
PREVIEW BILLEDER
Starten på H.C. Andersen Marathon 2011 er gået !
Den store digter udtænker PR-eventyr, gør han. Thanks HC, my man !
Havde et supergodt samarbejde med en kendt person, der ellers nok burde have forbindelser op højeresteds. TAK for et fint stræk sammen !
På anden runde klarede det op og den sidste time for mit vedkommende var i ganske fint vejr.
[b]UPDATE 19-SEP-2011[b]
Her følger så min komplette beretning fra årets H.C. Andersen Marathon i Odense, hvor distancen samtidigt blev brugt som DM-løb, en dyst, som unge Mikkel Kleis vandt i ny PR 2.19.12, tillykke med det !
Jeg har skrevet det mange gange tidligere: tingene fungerer bare ved H.C. Andersen Marathon ! En ting som blev ekstra klart igår var, hvilken betydning den fysiske ramme før og efter løbet har, og her mener jeg at Odense har noget helt særligt, nemlig et stort indendørsareal som man kan være på og som gør, at man dels ikke stresser ud i regnvejret alt for tidligt, dels kan hygge sig sammen efter målgang. Det er faktisk ret unikt for så stort et løb !
Ok, det er nok billederne, vi skal have gang i... her er jeg netop ankommet søndag morgen og halvmarathon for kvinder er ved at skulle starte...
.. flere ventende kvinder...
.. og her bliver de så skudt afsted. Vinderen blev Louise Langelund Batting i tiden 1.19.38.
Flere damer i stramt tøj... hvem kan være ked af dét ?
Et af de andre faste indslag ved H.C. Andersen Marathon er det underholdende og kompetente speaker-team... som bl.a. fortalte, at kvindernes halvmarathonløb er det trediestørste i verden af sin slags.
Derefter gik min færden ind i hallen...
... hvor jeg bl.a. kunne hilse på Martin Bork / motionslob.dk og fik da også signeret et par ELSK AT LØBE - bøger.
Startnummeret skulle selvfølgeligt opsnappes og heldigvis fik man igen i år en GUL POSE. De gule poser er 3/4 af hele løbet... næsten. Nu har jeg otte.
Bagage blev fint opbevaret i den tilstødende hal.
Udenfor øsede det jo ned, mildest talt, så deltagerne puttede sig indenfor så længe som muligt.
Men ud skal vi jo, her sammen med min daglige kantinechef Jesper Gade Holgersen, der idag løb sit marathon nr. 2 og i tiden 3.37.47, en flot forbedring af sin debuttid fra årets Copenhagen Marathon (3.53.43). Stort tillykke, Jesper ! (og tak for al den gode mad, som jeg nu ikke må spise).
Uff !
Eliteløberne... tre små sorte mænd i gult... vinder blev Julius Rotich i tiden 2.17.13. Tilsyneladende tog regnvejret lidt af tiden for de allerhurtigste.. men jeg skal da lige love for, at mange andre benyttede dagen til spektakulære PR-tider, jeg kan slet ikke tælle alle de venner, der satte ny rekord her i Odense. Stort tillykke til alle.. og til alle for blot at gennemføre (på alle distancer).
Så står vi i startfeltet, min SPARTA-ven Sirus Aghajari er opsat og klar, og kom ind i 03:19:24. Stabilt !
Der var godt 1800 deltagere på marathondistancen...
... og her skal vi til at igang.
Her er starten gået - i silende regn ! Jeg henviser til mine beretninger fra de øvrige år for solskinsbilleder.
Kig bagud... koncentrationen lyser ud af løberen bag mig.
Stemningsbillede.
Nå... vi starter med en let rampe opad...
.. og derefter ud i Odenses gader og stræder. Her kig bagud, hvor nybragt Klub 100 medlem John Rua er at se i blåt.
Videre her.
Og her.
Der var godt med fart på, også for mit vedkommende.. de første to km. på 9 minutter rent. Nye tider for Fedtmule-figuren det er.
Et fejlskud som dog illustrerer forskellige ting, bl.a. at kameraet ryger op og ned af denne taske mange gange under sådan et marathonløb. Desværre tabte jeg hele tre gange min åndssvage MP3-afspiller, dét kostede sammenlagt et minut på min tid, øv !
Her så den dejlige bakke med nemt nedadsløb.
Nemlig ! Det er dog set i bedre vejr end dette.
Sving til venstre...
.. og lidt senere løber Jesper og jeg her.
Dette er måske min favoritstrækning på ruten i Odense, disse få hundrede meter med denne udsigt og med havnen til venstre og lystbådshavnen lidt længere fremme. Glædeligt gensyn !
Det våde vejr gjorde det svært at få billederne helt skarpe hele tiden (beklager).
Her går det lidt bedre.
5 km er i hus.
Videre her...
.. og her...
.. Jesper er nu endegyldigt ude af sigte...
.. så jeg fortsætter på egen hånd..
.. dvs. løbere var der jo nok af rundt om...
.. men ikke lige nogen at "hægte sig på". Her ser vi løbets måske hårdeste bakke, særligt andenturen opad her koster kræfter.
Her er jeg oppe, hvor det er fladt igen...
.. og lidt senere ved det T-kryds, hvor man støder på modkørende løbere.
Nemlig !
10 km...
og dernæst op ad en meget lang, let stigende rampe.
Senere igen nedad .. vi skal under broen dér...
.. et yndefuldt stræk på ruten må man sige.
Nå... så startede dét, som blev løbets helt store oplevelse for mit vedkommende, nemlig et super samarbejde med denne herre, hvis "ansigt jeg synes at kende" ... ja, flot Tor... nemlig Anders Brandt fra TV2 vejret.
Ind på gågaden... og desværre sidste billede af frøken lækker....
... og forbi den store digter, vores verdenskendte H.C. Andersen jo. Anders ser til i rødt.
Videre i gågaderne...
.. tilskuere var her også...
..senere løb vi så her...
.. og jeg havde stadig følgeskab med Anders. Vi endte faktisk med at følges og "samarbejde" de næste godt 10 km, derefter satte Anders trumf på.. og jeg kan kun ønske tillykke med den flotte tid på 3.45.50, en vanvittig forbedring af debuttiden fra Hamborg i år på 4.16.
Nå.. efter mere gågade og overstået depot...
.. kaster vi os over de sidste 6 km frem mod station og dermed runde 2. Først dog igennem denne smukke passage her.
Kort efter runder vi parken...
... hvor hesten rigtigt kunne kæmpe med elementerne.
Senere så et langt lige stræk, hvor der kunne gives gas...
... et bedre billede her...
.. og efter en højredrejning løb man så lidt senere her. I rødt Klub 100 medlem Dorrit Thomhav Hørlyck, der på irriterende vis jo ligepræcis skulle løbe hurtigere end undertegnede... og så er det bare at sige: flot, fuldt velfortjent !
Stemningsbillede.
Odense Universitetshospital passeres.
Lidt senere forbi kirkegård og bedemænd...
.. velforsynet depot...
.. og dernæst en halvgiftig bakke op...
... den sidste inden vi løb ind mod vendepunktet...
... og her, ja, der starter eventyret forfra og denne gang i en del bedre vejr. Det var da ikke så dumt !
Halv i 1.51.36.. min bedste halvmarathontid nogensinde.. (også for "kun" halv). Grundet vejret havde jeg taget mit GARMIN XT 310 med på tur, det nye 610 er ellers også et superlækkert ur !
25 km.. og se nu... aner man ikke ligefrem sol og eksistensen af en himmel (uden regn) ? Herligt ! Det var også heromkring eller lige lidt forinden, at Anders løb fra.
Love it !
Vi spoler til 30 km...
.. min ditto hurtigste tid for 30 km.
Senere: stemningsbillede fra underverdenen...
... og endnu engang forbi den store digter.
Ser alle pigerne sådan ud på Fyn ?
Uskarpt videre her... vi har jo været her før...
.. og her, men denne gang in honor of 35 km skiltet. Yderst til højre i sort Michael Nielsen, der kun en uge efter 100 miles på Mors lukker HCA i tiden 3.45.28, det er provokerende stærkt. "No. 7" er en af de stærkeste løbere, vi har herhjemme, sådan allround set, god for Spartathlon den ene dag og for en sub-3 marathon den næste. Flot, Michael !
Parken revisited.
Den på runde 2 "nye" del af det lange, flade stræk...
.. og lidt musik var der også krydret med.
Nu skal de sidste pligt-kilometer bare lukkes...
.. 40 km... i på billedet ser vi yngste medlem i Klub 100, Simon Persson. Tak for kort snak, Simon.
Ind på sidste forbandede km...
.. ved portalen stod børnene parat til Minimarathon...
.. den portal, jeg bekymrede mig om var denne, indfaldsporten til målstregen, til himmerige !
De sidste få hundrede meter skulle dribles af på stadion, jo,
.. her i sådan en forrygende fart, at billedet blev rystet... den sorte mand er ved 42 km skiltet...
.. og mere... frem mod mål...
.. sådan der.. og beklager billedkvaliteten... men jeg synes, det forløsende øjeblik måtte med.
Overstået ! Et kig bagud...
.. og så ellers medalje på...
.. og jubelbillede sammen med Kent og Kevin. Fedtmule er lidt fraværende...
.. og er ikke den eneste.
Ser man, jeg smiler ? Det er måske, fordi også jeg fik sat ny PR, 3.54.47.
Jørgen Meier Sørensen havde også grund til at smile, Jørgen fik lukket sin første marathondublet og med to tider under fire timer, superflot ! Jørgen og jeg løb jo sammen i Thorshavn for to uger siden i det fantastisk smukke Thorshavn Marathon, se mere her: http://www.temperance.dk/blog/stories/Thorshavn_Marathon_2011_Tor_Ronnow.htm
Stemningsbillede.
Efter lidt snak var det så tid til lidt forplejning, denne er jo altid i top i Odense.
Her fik jeg også lige ønsket Anders Brandt tillykke med den flotte præstation.
En anden af løbevennerne var kommet i mål, Karsten Waldorff Nielsen, der jo nærmest er lolita-agtig fræk i sit Pippi-outfit.
Et krus øl skulle man have...
.. og en gang massage måske ? Det blev ved tanken... men dusch og efterfølgende snak og bogsignering i hallen blev det da til.
Jeg fik også investeret i sådan et par fætre her...
.. zoneterapi-slippers fra Yantra...
.. tro mig, dette er det nye sort ! I griner, men det gjorde I også, da jeg skrev om GARMIN i 2004 og om kompressionssokker og natural running i 2006.
Tja.. det var så dét H.C. Andersen Marathon igen igen (gange otte ialt), endnu en top professionel indsats fra arrangørerne (kæmpe tak igen !), endnu en dag i Odense blandt glade og motiverede løbere og særligt for dette år, de mange og atter mange, der forbedrede deres marathon-bedste rent tidsmæssigt. En helt særlig hilsen til Niels Høg Henriksen, der kom under de tre timer !
Personligt vil jeg nok mest huske det gode samarbejde med Anders Brandt (foto: Fru. Brandt).
Nu skal jeg så holde marathonpause indtil Amsterdam (16 oktober), der skal trænes intervaller og maven skal blive helt flad...
.. uden dog at overgøre det for meget.
Så på genhør og godt efterår til alle ! Husk nu at ELSK AT LØBE ... også når vejret skifter.
Tor
My marathons - stories, pictures and videos: http://www.temperance.dk/blog/
|