Cramps (PB attempt spoiled); a bit crowded at times
Time
3.45.46
Her kommer en beretning med lidt billeder fra Wien Marathon 2012, VCM 2012 eller Vienna City Marathon 2012 - kært barn, mange navne.
LØRDAG
Vi var fire gutter, der skulle på tur, nemlig undertegnede samt de tre superløbere Jesper Elfving, Vagn Kirkelund og Stormesteren, Mogens Pedersen. De tre fløj ud af Danmark fra Billund, jeg fra København, og her er vi så samlet i Wien lufthavn og på vej til byen og løbsmessen.
Denne ankommer vi her...
.. stor messebygning...
.. og velkommen til VCM 2012, og velkommen til beretningen her, altså. Der vil være diverse turist-billeder, så man forstår lidt af, hvilke slags oplevelser byen Wien byder på.
En "morsomhed" på messen.. som næsten skulle vise sig at blive til metaforisk virkelighed for mig dagen efter, mere om dette senere.
Så kunne jeg nok bedre lide den flotte gule, officielle løbs T-shirt.
Nummerudlevering...
.. og en forklaring af farverne for startbåsene. Dette holdt vist ikke helt stik.. og vi endte helt oppe i front af feltet !
Ikke set før til marathonmesse... børn, der rapeller. Sjovt indslag.
Et par seje BUFFs...
.. seje løbeure... jeg havde selv min GARMIN 610 med på turen...
.. og lækkert løbetøj...
.. og kan "facts" ikke overbevise har vi andre metoder, lol.
Nå.. efter diverse kiggeri på messen (som havde en pæn størrelse) tog vi så til pasta-party på Rådhuset..
.. ind her..
.. op ad fornæm trappe..
.. og i det hele taget ind i nogle omgivelser, der ikke lige er standard for denne type arrangementer... det blev en stor oplevelse !
Søndag morgen kl. lort.. Fedtmule er måske påklædt men hverken vågen eller klar.
Men afsted skulle vi jo, her har vi ramt metroen...
.. den var PROPPET med løbere.. og det var en lettelse at nå frem til Wien Business Centre.
Vi havde fået lavet tatoveringer i anledning af, at vi sammen passerede en særlig milepæl, nemlig sammenlagt over 1000 marathon. INDEN dagens løb havde vi følgende indenfor vesten: Mogens (364), Vagn (276), (Tor 245) og Jesper (113), ialt 998.
Bagagen blev afleveret 08.30... (senest)...
.. (sidespring)..
.. og det var nok så koldt at stå at vente. Temperaturen var vel på dette tidspunkt en 8-9 grader vil jeg tippe.
Godt, en sidste tissetur...
... "forbi" Business bygningerne...
.. og så ellers til opstilling i det ret så store startfelt. Løbet er jo mangedoblet siden jeg var her i 2007 !!!
Ansigter, der venter...
.. og fødder, der venter.
Eliteløberne i færd med den allersidste opvarmning.
Og HOV.. pludseligt var det hele igang.. eller.. vi var lidt forvirrede...
.. men jo, den var god nok, VCM 2012 var igang ! Reichsbrücke skal forceres som det første.
Elfving siger "thumbs up".. og dét kunne sådan set gælde hele dagen og arrangementet.. udført med vanlig germansk præcision, klasse og kvalitet.
.. og videre mod centrum sådan ifølge skiltningen...
.. og her flettes vi sammen med den anden startblok.
På dette tidspunkt var Elfving smuttet fra os andre, men Mogens og jeg løb sammen.. og Vagn var her også.
... mere.
5 km i 5.20, cirka, helt efter planen. Jeg havde sat mit GARMIN 610 til 5.04 min/km splits på "Virtual Partner".
Videre her.. som det ses, så var det gråt.. og sådan blev det ved hele dagen, men det var ok, vi fik ikke al den regn, som det havde tydet på i ugens løb. Men billederne er lidt sub-optimale mht. lys og blå himmel.
Ligeud.. igen.. jo, ruten er forholdsvis flad.. men alligevel med lidt flere "højdemeter" end jeg lige kunne huske.
Under en portal her...
.. og kort efter langs Donaukanal, som vi kom til at løbe en del ved, alt ialt.
Under en bro...
.. og videre. Der var stadig MANGE løbere omkring, det var faktisk først forbi halvmarathon at det sådan helt rigtigt løste op.
Forbi flotte husblokke.. selv dén slags er smukke i Wien.
Glastårn passeres.
Og her: løbere langt ud i horisonten.
Der var flot med tilskueropbakning mange steder som her til venstre.
Åben plads her.
Stormesteren vinder slaget over Donaukanalen.
Videre.
Til højre her...
.. og her passeres stor, flot bygning.
10 km i lige under 51 minutter, ikke dumt når man hedder Fedtmule.
Så en strækning busy med porte..
.. og her et "klassisk" Wien Marathon billede.
Stadig tonsvis af løbere...
.. og her Karlzplatz...
.. hvor man på storskærm kunne følge Haile banke afsted på halvmarathon.. dét gav lige et ekstra skud energi, fantastisk !
Videre.
Secession passeres, bemærk "guldbolden" på taget.
Stemningsbillede.
Let opad her...
.. og stilfuldt Wiener-billede.
Ja, desværre stadig grå himmel.. billeder ER bare flottere i solskin...øv...
.. 15 km skiltet. Jeg var nu "alene", min tre hurtigere rejsekammerater havde nu alle som ventet sat farten op og var i vej.
Men 15 km i 1.16.XX var ok for mig !
Vi fortsatte her...
.. og her så forbi første skifteområde for staffetløberne. Bemærk, at båsene og numrene aldrig tager ende på billedet !
Så er vi ved at være ved rutens sydvestligste hjørne..
.. kortet ses her...
.. og flotte, mørke stammer med grønne slør her.
Kort efter ved husfacader igen.
Her er det visuelle og underlaget nærmest som i Chicago eller New York (sine strækninger).
Videre.
Endnu en flot facade på dette billede.
Fuld koncentration i feltet...
.. jeg synes, der blev gået frisk til opgaven... og der var forbløffende få, der gik, også senere på dagen. Men ok, jeg lå også et andet sted i feltet end "tidligere".
Herligt åbent her...
.. og flot syn her.. vi er vist nu på Mariahilfer Strasse.
En uges cølibat for solskin på dette billede !
Endnu en smuk kirke i Wien passeres.
Dyrk lige dette, det er da spitzenklasse !
Væskestation.. kig bagud.
20 km er tilbagelagt.
Videre her...
.. og her deles vandene så for halv- og helmarathon...
.. en voldsom seperation var det dog ikke helt endnu...
.. men her stikker de altså mod mål...
.. og jeg selv frem til et halvmarathon-split på omkring 1.49, lidt langsommere end forventet, til gengæld slet ikke træt eller noget.
Forbi Parlamentet her.. og med tårnet fra rådhuset i baggrunden.
Hurtigt kig til venstre..
.. og til højre Burgtheater.
Så er vi ved næste sæt skiftebåse...
.. og videre her.
Snævert blandt bygninger igen...
.. og lidt senere, forbi Hotel Mozart.
Særpræget facade her...
.. og næsten intimt stemningsfuldt her...
.. og her fremme ved 25 km i 2.09, altså i PR tid...
.. pokkers om jeg så ikke får krampe og næsten "låsning" af højre læg. Måtte følgeligt holde en kort pause og så sætte tempoet en del ned. ØV ALTSÅ !
Jeg var faktisk bange for, om jeg skulle blive nødt til at gå.. eller udgå... så slemt var det...
.. og humøret blev ikke bedre af at se de rigtigt hurtige løbe imod, jeg var nu fremme ved Donaukanalen igen (27 km).
.. så PR-muligheden var alt taget i betragtning væk, det var jeg klar over... men glad for, at krampe-tilstanden/krise var under kontrol og at jeg ville kunne løbe "ind".
Stemningsbillede.
Vendepunkt 1 ved Stadion...
.. og nu så min tur til at løbe "imod"...
.. og her i næste sløjfe møder jeg først Stormesteren...
.. 100 meter efter kom Elfving.. og 200 meter efter igen Kirkelund, der her vinker hej. Vagn og Jesper kom ind på 3.29, tillykke, og Mogens på 3.23 efter et negativt split på 7 minutter, helt vildt ! Der er kun EN Stormester !
Godt.. her så vendepunkt 2..
.. og derefter kurs mod Donaukanalen, centrum og mål. Her passeres 35 km.
3.04 for mit vedkommende... jeg havde 3.03 i Amsterdam...
.. så hov, måske det alligevel var muligt med den PR der.. jeg FORSØGTE at sætte farten op.. men kunne ret hurtigt konstatere, at det ikke ville kunne lykkes. Jeg prøvede !
Her et par af de få danskere, jeg stødte på denne søndag.
38 km.
40 km !
Og her fremme mod opløbsstrækningen...
.. dagens sidste højresving.. 42 km er tilbagelagt...
.. og her er Vienna Marathon 2012 så overstået for mit vedkommende...
.. og jeg kunne altså se tilbage på en tid på 3.45.46, for tredie gang i træk (!) min tredie bedste marathontid. Objektivt ok, men jeg var drøn-skuffet !
Nå.. ind i gården...
.. uddeling af vand...
.. mere...
... kig bagud...
.. en øl smagte herligt ! ...
.. og så ellers ud af gården og mod bagagen...
.. der var lidt trængsel...
.. og efterfølgende kunne jeg på vejen hjem studere de stadigt løbende...
.. deltagere på vej de sidste par hundrede meter ind på vej til den forjættede medalje, ære og hæder. Stort tillykke til alle !
Stemningsbillede.
Endnu et.
Efter bad og afslapning inviterede undertegnede som dagens taber - og iøvrigt blot glade giver - på kaffe i stilfulde omgivelser...
.. Café Central...
.. med et flot udbud af kunstfærdige kager...
.. og velfortjent til hele banden. Det blev Vagn Kirkelund, der rundede vores samlede marathon nr. 1000 denne dag og altså nr. 1002 ialt.
Vagn, Tor og Mogens.
Senere går det op for os, at MUREN faktisk står under jorden ved en metrostation i Wien (ved Stubentor)...
.. vi skulle en tur i Stadtpark...
.. hvor vi bl.a. så den berømte skulptur af Johann Strauss...
.. inklusive denne sjove detalje.
Så begyndte det at regne...
.. så mon ikke, det var tid til at tage hjem...
.. forbi endnu en sjov detalje..
.. hmm...
.. og hvad er dette, en modsigelse i begreber, lol ?
Føler og føler...
.. følte i hver fald behov for en lur...
.. så bulls-eye, Louis Vuitton...
.. og meget mere skete der så ikke denne dag, vi fik selvfølgeligt også spist lidt, men vi var sådan set godt møre.
MANDAG
Jeg skulle hjem kl. 07.15 planmæssigt.. så det var tidligt op igen igen...
.. farvel til Wien Airport...
.. og et par timer senere goddag Køge Bugt...
.. og hjemme den sørgelige nyhed om Hr. Møllers endeligt...
.. respekt til den mest betydningsfulde dansker i min levetid, en flittig og ydmyg herre, der har været et forbillede og ikon for måske 5-6 generationer.
Dermed slut på denne beretning og på gensyn til Vienna City Marathon, et fremragende løb, byfest og arrangement.. og tak for en mindeværdig tur til mine rejsekammerater, tak, venner !
PS: Næste gang må jeg nok hellere komme med et lidt mere diskret udspil hvad angår min sluttid.. bare lidt.. så jeg ikke ender op som et fjols i hjørnet.
(Der opsættes pæle for at undgå parkering på fliserne...)
PPS: At alt ovenstående dybest set bare er legeværk fik jeg en grim reminder om idag.. en af mine drenge var faldet på trampolin og kom på skadestuen med obs for brækket nakke. Vi slap med skrækken... men bare de timer, hvor man ikke ved, om ens søn skal sidde i rullestol for resten af sine dage... de er nok til indse, hvor skrøbeligt det hele er.. og hvor glade og taknemmelige vi skal være for det hele.. også for blot at gennemføre et marathonløb.
PPPS: Ah.. og de store stjerner.. et kort resumé i dette billede: