Her følger en ganske fyldig beretning fra det i særklasse hårdeste marathonløb, jeg har prøvet til dato, Zermatt marathon i Schweiz, som måske også er den største marathonoplevelse, i hvert fald hvad angår naturløb, som jeg har prøvet. Til trods for at jeg i lørdags indkasserede min langsommeste tid nogensinde, så er det at have gennemført Zermatt marathon en bedrift, jeg er meget stolt over... det vil man forstå, når vi kommer lidt længere hen i beretningen og lærer mere om løbet og om de usædvanlige betingelser (+30 grader), løbet blev afviklet under. Et ord summerer det hele op: EKSTREMT !!!
FREDAG
Fredag morgen afrejse med fly til Geneve (Zürich havde også været en mulighed), derfra videre med tog til Brig, og fra Brig bjergbane til smukke Zermatt.
Brig ligger lige til højre for Visp (uden for billedet).
Langsomt nærmede bjergene sig...
... og efter 4.5 timer i tog ialt ankom jeg så Zermatt.
Op ad hovedgaden hvor urbutikkerne dominerer i bedste Schweizerstil...
.. og frem til hotellet "Beau-Rivage", ejet og drevet af OL-gulvinder i storslalom 1984 Marc Julen... fint lille hotel !
Udsigten fra værelsen udover dalen, floden og kirkegården.
Udsigten fra lidt henne ad gaden.. og med dét motiv, som præger alt i Zermatt, ja måske hele Scheweiz, MATTERHORN !
Se selv !
Byens store flotte hotel, Zermatterhof.
Jeg har været i Zermatt een gang tidligere, det var i 1994, der var der også VM (og varmt !), og der så jeg også Holland spille... netop hér.
Der bliver gjort mange ting for turisterne i byen, hvoraf hveranden er japaner, her parade med bjerggeder...
.. og her en hestevogn (med Matterhorn i horisonten).
Der skulle selvfølgelig carbo-loades dagen inden løbet, her en wellness-giffel !
Flere flotte synsindtryk fra Zermatt by,
Noch mehr.
Gammel hytte her.
Matterhorn ved aftenstide.
Hestevognen igen, nu ved floden, som giver et infernalsk "sus" i hele byen.
Vandfontaine med gnavere, der hungrer efter vand... et symbolsk billede på løberne for lørdagens marathonløb !
Tid til at sige godnat til det dragende bjerg...
... som iøvrigt er "venskabsbjerg" med bl.a. Mount Myoko i Japan (selvfølgelig).
Matterhorns "historie" (http://en.wikipedia.org/wiki/Matterhorn) har mange liv på samvittigheden, her en ung tysk kvinde... man må gerne dvæle lidt over dette !
Man skal nok have færdedes en del i bjerge for rigtigt at forstå den fascination, som disse toppe kan besidde. De drager ! At være i bjergene og at besejre tinderne, små som store, er en form for trancendens og lykke, som ikke ligner noget andet... i Norge har man ordet "fjellfrelst", det giver en god indikation, og lykkelige er som bekendt de enfoldige. Jeg ved, hvad jeg taler om... har selv færdedes i bjergene siden jeg var fire, første bjergtop som 5-årig, og aktiv fjellvandrer (og skiløber) hele barndommen og indtil jeg fik børn. Som 23-årig besteg jeg "den norske Matterhorn", Innerdalstårnet (http://en.wikipedia.org/wiki/Innerdalst%C3%A5rnet), helt alene, den psykologisk største bedrift, jeg har gjort.
Nå, det var et sidespring... her endnu en gravsten...
... og en til. Hvor stærkt er det ikke at gå i døden med ordene "I chose to climb" !!! Sikke et ansvar, sikke en integritet, sikke et tab !
Nå... et mere muntert emne er selvfølgelig "Pasta-party", et sådant var der også, velorganiseret...
... og med god pasta og rigelige portioner.
Der var også musikalsk underholdning med et lokalt orkester,
... det var til tider ufrivilligt morsomt men tanken var god og stemningen var i top, det er jo ligesom dét, det handler om, ikke !
Sidst på aftenen begyndte jeg så at studere lidt omkring løbet, informationen var upåklagelig.
Her kan højdeprofil studeres.. kig lige engang på det, altså ! For vildt !
Starten går i St. Niklaus i 1085 m.o.h, ove Zermatt i 1604 og mål i 2585 (!!!) ved Station Riffelberg.
Godnat, Matterhorn...
... kæreste skatter.
Hotellet siger også godnat...
... og så var det bare at bede de højere magter om godt vejr til lørdagens løb (der var varslet torden både fredag og lørdag !)...
.. og håbe, formen var til de mange højdemeter.
LØRDAG
Kl. 05.50 og et første kig ud ad vinduet... og hvad ser man... japanere med blikket vendt mod det store bjerg. Utroligt !
Og så alligevel ikke... bjergtoppe er usædvanligt smukke i solopgang ! Bemærk himmelen !
Efter morgenmad så mod specialtog med afgang 07.32 fra Zermatt...
... ombord her...
... og i hyggelig snak med nr. 1110 her, amerikanske Ash Tehrani, der kom igennem på 6.11 i sit blot fjerde marathonløb, virkeligt flot !
Så er vi ankommet til St. Niklaus efter godt 40 minuters togtur ned gennem dalen.
Pokerfjæes... "jeg skal nok klare dette her"... jeg skulle blive en del klogere.
Nummerudlevering... som man kunne vente med at klare til lørdag morgen, ingen problemer.
Forventningens glæde og spænding i St. Niklaus.
Godt smurt ind i solcreme mv. gik jeg så mod startområdet...
... over broen her...
... her...
.. og med udsigt til startområdet her
Fedtmule McDonald er klar.
Allerede kl. 09.10 var det ustyrligt varmt... så det gjalt om at tage al den skygge med, man kunne finde. Dagen forinden havde der været varmerekord i Schweiz, og denne løbsdag blev det vel godt +30 grader i skyggen, tør slet ikke tænke på, hvad der var direkte i solen... som vi havde i hovedet stort set hele løbet igennem ! Højfjeldssolen, vel at mærke !
Nå.. men starten skulle gå kl 09.25 for eliteløberne, og derefter "feltet", så man måtte hellere komme derhenad.
Så stiller vi op på linie...
.. eller sådan her...
Kig bagud.
Tor i selskab med danske Hans Andersen, der løb sit blot 2 marathon her.. på 5.30.. efter flotte 3.12 i Hamborg i april. Stort bifald !
Så skal vi til det...
... Zermatt marathon 2010 er igang !
Smil på læben... lykkeligt uvidende om, hvad der skulle vente.
Afsted det går.
200 meter let nedad fik vi... derefter gik det op, op, op resten af dagen !
Mere.
Mere endnu.
Så løber vi igennem St.Niklaus..
... alpehornene var taget frem i dagens anledning...
... men vi skulle videre...
... hurtigt er vi igennem den lille "by"...
... skarpt sving... bemærk løberne i spejlet...
Kig bagud.
Videre opad. Indtil videre går det jo fint.
Løb langs jernbanen...
.. og her under den...
... og videre.
Mere opad.. det føltes tungt... men var INTET i forhold til dét, der skulle følge. Intet !
Et behageligt fladt stykke her.
Kig bagud mod dalen, som allerede var forceret.
Der kæmpes allerede hårdt.
Generelt var jeg meget imponeret over deltagerne i løbet, folk virkede stærke, fokuserede og 100 % på opgaven !
Tætsted passeres...
... og kort efter er vi i det åbne igen...
... her langs en kunstig, opdæmmet sø.
5 km er tilbagelagt.
Første væskestation.. bemærk skiltningen, germansk klasse !
Efter tiltrængt påfyldning videre her.
Mere.
Stemningsbillede.
Mere.
Endnu en af de få lette passager i løbet...
... ja, derhenne løber de faktisk nedad. Men men, alle nedadmeter i dette løb var kun til låns, overall gik det bare op !
Dog nedad her som sagt...
... igennem trang passage her...
... og på græsbund her.
Mere.
Så skal vi erobre en bro...
... og så igen at løbe tæt langs jernbanen.
Senere igennem skovkrat og skygge, ahhh...
... og så tilbage på grillen.
Flot udsyn.
Stemningsbillede.
Videre.
Her så løb noget noget grus, der virkelig støvede op...
.. og kort efter kan de smukke Breithorn-tinder ses i horisonten sådan for alvor.
10 km er i hus, vistnok omkring 1.06 for mit vedkommende, slet ikke så dumt. Var det bare stoppet her, så havde det været en god indsats !
Så skal vi lige krydse banen igen...
... toget var faktisk "rullende tribune"... og fulgte langsomt men sikkert feltet op mod Zermatt.
Så er vi i Randa... lyder næsten som noget fra Star Wars...
.. med smuk udsigt her.
Forplejning.
Videre.
Mere.
Stemningsbillede.
Flot kig mod Breithorn.
Videre.
Herligt fladt og tilmed asfalt her, nemt, nemt, nemt !
Tilbage på grusvej...
... flot ledningsmast...
... og her nærmer vi os så Täsch, byen man parkerer ved, når man skal op til Zermatt. Der kører jo ikke biler deroppe, ganske dejligt !
Stemningsbillede.
Et mere.
Tiltrængt forplejning igen.
Der står på skiltet, at nu er vi i Zermatt... det må være "teknisk set".. for der genstod lige en hel del klatring !
15 km.
Langsomt men sikkert rykker tinderne tættere på.
Stadig opbakning fra den rullende tribune...
... og nu begyndte ridtet opad.
En enkelt cykelrytter har sneget sig ind her.
Tunnel skal forceres...
... skygge, ahhh...
... og ude igen... går det bare mere opad. Stadig babymos i forhold til de senere stigninger, tro det eller ej.
Så siger vi farvel til asfaltvejen og kommer på græs igen...
... bro over floden...
.. og godt drøn på denne dybt under os.
Nu skal der klatres...
... mere her ved 17 km skiltet...
... kom så, kom så...
.. og videre her.
På denne strækning var der passager, hvor man skulle passe ret så meget på...
... og andre stræk, hvor man kunne løbe mere frit og ubekymret.
Videre her...
.. og langs jernbanen igen.
Mere snæver bjergsti, achtung, achtung !
Man skulle ikke fjolle rundt her, så absolut ikke !
Her kunne man så slappe lidt af igen...
.. og her skulle der bruges kræfter.
Kig bagud på det tilbagelagte.
Videre.
NU kunne vi så se Zermatt...
... let løb her...
... og nedad her...
.. 20 km skiltet passeres...
... stejlt nedad her...
... til et særdeles kærkomment depot...
... og kort efter tidstagningsmåtte her... og båse for stafetløberne (2*cirka-halv).
Op igennem hovedgaden i Zermatt kan vi se...
... 27 grader !!!
Videre forbi kirken...
... og stejlt opad. Nogenlunde her gik det op for mig, at jeg faktisk var totalt tømt for energi, og tankerne gik faktisk mest på, om jeg skulle droppe ud. Uhyggeligt, du !
Matterhorn i syne... det gav lidt motivation...
... Fedtmule was here...
... mere...
... mere endnu...
... kig bagud.
Jeg var godt snasket ind i solcreme... godt dét, for solen var ekstremt stærk i disse højder.
Andre var også trætte...
... og kun 22 km var tilbagelagt. Jeg begyndte at få ret så bange anelser.
Kig mod Matterhorn.
Efter "vending" igennem blå net her...
... og hér... ikke set før til marathon... og slet ikke i 30 graders varme i juli.. en fyr på vej på ski ! Er det ikke herligt ?
Matterhorn igen.
Så løbes der ned mod byen igen...
... langs den buldrende flod her...
... over bro...
... forbi hotellet til venstre...
.. og efter en vending her med løb med udsigt til det store bjerg.
Riffelberg 3 timer ifølge skiltet... jeg kom til at bruge en kende mere !
Videre her...
... og en støt sigende rampe her... hvilken skulle vise sig at være det letteste de næste to timer !!!
Her løber vi under Gornergrat-banen (mere om denne senere)...
.. og nogenlunde her startede så OPSTIGNINGEN som skulle vare løbet ud, men nogle få undtagelser.
Kig til Matterhorn...
... og farvel Zermatt, nu gik det bare opad like hell !
25 km.
Drømmen om at fyldeføre løbet til ære for de, der har ladet livet på denne livsfarligt dragende tinde... dét holdt mig igang.
Forbi tehytte her...
.. og her en løber på vej ned, han havde givet op.
Videre.
Jeg var ikke den eneste, der var træt.. ja, pånær nogle få i små-jogging, så gik alle på dette sted på dette tidpunkt...
... hvilket tydeligt ses her.
JEG VIL !
Endnu en beværtning passeres.
Mere gåsegang.
JEG VIL !
Og i lige måde !
Kig nedad...
.. kig opad...
... kig henad.
Depot. Her var jeg faktisk lige ved at besvime og måtte ned at ligge på et tæppe 5 min. De så med en vis bekymring på mig, hjælperne.
Depotet lå i præcis 2000 meters højde... og det er klart, både her og løbet som helhed, at den tynde luft pråvirkede præstationsevnen.
Men... JEG VIL !
Så.. derfor lagsomt videre, selvom jeg næsten grædende bare for mig selv bad om "jeg vil bare hjem"...
Det hører også med, at maven grundet det store væskeindtag voldte en del problemer og "turbulens"... her havde jeg så kæmpet mig lidt videre, og havde faktisk fået det bedre omend der ike var mange kræfter til at løbe med.
30 km var tilbagelagt, faktisk !
Jaja, jeg skal nok.
Kommer nu.
Heldigvis var der andre løbere i syne hele dagen igennem...
... og en masse smukke udsyn at nyde.
Dette f.eks.
Nå.. efter lidt væskeoptankning gik det så nedad her... men jeg var stort set så træt, at jeg ikke orkede at løbe... det siger ved det hele.
32 km og dermed ind på de sidste ti... jubiiii.
I denne sø i 2200 meter højde blev der badet !
Vi andre skulle dog videre uden dukkert...
.. og nedad her...
.. og "I was here" foto her.
Her et gratis foto, man får i gave fra løbet, super !
http://www.temperance.dk/Tor_Zermatt_marathon_2010.JPG
Her en lille video, hvor man vist godt kan fornemme, hvor stegt jeg var !
Eller: http://www.youtube.com/watch?v=Supy55beyoo
Så skulle vi skære os igennem bjergsiden her...
... let opad her...
... og så stejlt nedad her.
Her bliver jeg så overløbet af tyske Renate Werz fra den tyske Marathon Club 100, sej gammel dame !
Hun er sgu hurtigt forude...
... og andre overhaler mig også. Ærgeligt og lidt foruroligende at man kan blive SÅ tømt for kræfter... BARE på grund af nogle højdemeter og en sjat varme.
Nå, tør øjnene, muledyr, her går det jo fint ligeud...
... og efter denne "vending" var det faktisk psykologisk som om, at nu gik det vitterligt mod mål. Fakta var ikke helt så, endnu.
Nemt her...
... og her.
Flot udsyn.
Mere.
Depot - colaflasken blev voldtaget !
Videre...
... mere...
... og endnu en uforskammet deltager, der overhaler. Sjældent er jeg blevet overhalet af så mange så sent et løb. Sådan var det.
Næsten.. men desværre kun næsten .. skygge her.
En tysker med festlig fodboldhat passerer.. og samme aften vandt de bronze, tillykke med dét, fuldt fortjent !
Ude af skoven - videre her.
Og her.
38 km.
NEDAD her...
... og let opad direkte mod Matterhorn her (formentlig en skibro ved vintertide).
Gornergrat-banen krydses...
... og langs en lille futtog-bane her.
39 km... og de sidste tre forekom stadig som et umuligt projekt.
Sikke et sted at gynge.
Vi marathondeltagere imidlertid drejde mod venstre...
.. og ind på en stigning, hvor man tænkte "det er simpelthen ikke rigtigt, dette her !". Og det skulle blive værre endnu !
Kig nedad, bemærk løberne til venstre.
Videre !
GISP altså !
Efter stigningen kom så et fladt stykke.. bemærk bygningen oppe i højre hjørne... jeps... vi skulle derop !!!
Skyerne begyndte at trænge sig på, hvor ufedt ville det lige være at slutte af i torden ?
Ham her havde været med før... og så frivilligt igen ? Flot indsats.
Nå, videre.
Der skulle vi op, langs banen !
Fedtmule sovset ind i solfaktor... og nu ved forholdsvis ok mod, nu kunne det ikke glippe.
Gornetgrat-banen.
40 km !
Flot udsyn !
Fedtmule og Matterhorn, igen.
SÅ skulle vi opad igen (igen igen igen....).
Her ser vi første del op mod tog-rampen...
... og her selve rampen og med Riffelberg til højre.
Godt, jobbet skal klares...
... toget passerer forbi...
... opad, opad...
.. her ved træværket...
... stemningsbillede...
... videre...
.. og her får jeg selskab af schweiziske Joerg Meier, vi fulgtes ad det sidste stykke ind og havde det hyggeligt.
En glad Tor...
... og overskud til at vise det. NU er Zermatt marathon 2010 klaret, lige om lige lidt !
Arbejdet skulle dog gøres helt færdigt...
.. og som vi ser var det ikke helt trivielt...
.. 41 km ...
... kig bagud...
... skulle vi nå det inden tordenvejret ?
Nu var Riffelberg i sigte, sådan rigtigt...
... tættere på..
... en lille bonus-tur opad her...
... og en lille bonus-sløjfe på vej mod mål.
Bjergkapel passeres.
Så henad her...
.. og så, sørme, dagens sidste stigning !
Men en hård en af slagsen !
Så.. endeligt... NEDAD mod mål...
... et sidste skud bagud...
... 42 km...
... tumle nedover her...
.. og så er vi i mål ! FANTASTISK følelse !
DONE !!!
T-shirt og medalje.
Bagagen samles op.
Masser af mennesker ved Riffelberg... underholdning og udskænkning...
.. og på en bedre dag havde man jo nok nydt det lidt mere... men denne lørdag ville jeg bare ned og hjem til hotellet...
.. så derfor ind i toget...
.. vel hjulpet på vej af de to gemytlige tyskere Bernie og Erik, førstnævnte und i flotte 5.15 og sidstnævnte udgået ved 30 km.
Det var så det, Zermatt marathon 2010, og et arrangement i absolut topklasse, selvfølgelig (det er jo Schweiz !).
Efter en meget lang lur indtog jeg så en, synes jeg selv, velfortjent 3-retters menu og fik set Tyskland erobre 3-pladsen ved fodbold-VM.
SØNDAG
Egentlig troede jeg, der ville gå 100 år inden man ville komme sig over disse strabadser... men allerede søndag morgen var formen faktisk ganske ok !
Inden afrejsen mod Danmark tog jeg en tur med Gornergrat-banen... man havde venligt fået en gratis billet som løber.. (værdi 74 SFF)...
... her ser vi "ruten"...
.. og her er jeg ankommet til toppen.
Blik mod Oberservatoriet...
.. og flot udsyn mod Breithorn...
... og stationen her...
... flere flotte bjergtinder her, bl.a. landets højeste bjerg, Dom !
Glad Tor !
Udsigtsplatformen helt øverst, masser af turister...
.. så højt er det oppe...
... kig nedad.
Stemningsbillede...
.. og et sidste kig mod Matterhorn, nu ikke fuldt synlig.
Efter en lille time.. nedad igen...
... kig mod Dom...
... og et kig mod dalen, hvor marathonløbet var startet fra helt længst nede i St, Niklaus.
Efter tilbagekomst til Zermatt skulle jeg så hvile benene i toget mod Brig...
... og i toget mod Geneve kørte man forbi helt andre indtryk igen, her vinmarker omkring Montreux...
... andre typer bjerge...
... og her langs Geneve-søen.
I lufthavnen skulle tiden så bare gå.. her endnu en ikke-tidligere-set ting, en lille fugl INDE i en Startbucks-café i en international lufthavn, utroligt !
Hjemme nåede jeg akkurat at få med, at SPANIEN havde vundet en vistnok hårdt spillet VM-finale... stort tillykke til den eneste rigtige vinder af turneringen !!!
Det var så den beretning og den weekend, som for mig indeholdt alt det bedste og værste omkring dét at løbe marathon .. men oplevelsen som heldhed bestyrkede kun endnu mere det mantra, vi marathon-frelste vel udøver: "Live your passion !".
Så... kan kun opfordre de seje til at prøve kræfter med Zermatt marathon 2011, vis mig, hvad I kan ! Dette løb er med garanti en oplevelse for livet !
Venlig hilsen,
Tor
My marathons - stories, pictures and videos: http://www.temperance.dk/blog/