The greatness of running

Mine løbehelte part XXIV – Når løb er nørderi

Med jævne mellemrum deles vandene på de sociale medier, det sker især når samtaler snor sig rundt om emnet – regler for at løbe de såkaldte cannonball marathons der tæller som officielle – og dermed tæller som et klub 100 marathon. Det er ofte ret ladet kommentarer der ryger frem og tilbage, og som regel er der næsten altid én fra den gamle skole, der blander sig i debatten og høster det sidste ord. Den ”gamle” skole er den officielle Klub 100 marathon Danmark, Klubben der har eksisterer i adskillige år og i skrivende stund har godt 300 klub 100 marathon medlemmer. De regler der oftest diskuteres, er regler som f.eks. hvor mange løbere skal stille til start – og gennemføre, for at det kan kaldes et officielt løb og om der må være forskudt starttid eller ikke. I Klub 100 Marathon Danmark er reglerne nedfældet, og står mejslet i runesten indtil foreningen vælger at tage dem op til genforhandling blandt klubbens medlemmer.

Klub 100 marathon Danmarks regler har været de regler der har stået i længst tid. De har været grundtanken bag forståelsen af officielle kontra uofficielle marathons i Danmark. Og bag dem står såmænd én af Danmarks klogeste løbere overhovedet. Tor Rønnow – eller skulle jeg måske nærmere tiltale den gode mand Dr. Tor Rønnow, Tor er nemlig tituleret med en doktorgrad i Kemi.

Tor har været med i gamet i en menneskealder, og har stadig den indre løbeild brændende som en skovbrand i kroppen. En ild drevet af lysten til eventyr, oplevelser og mødet med andre kulturer. En umættelig nysgerrighed, et vid uden lige og en humor med et kæmpe glimt i øjet. Tor Rønnow er ikke bare marathonløbereller rettere løbeentusiast som han kalder sig selv. Tor er en legende i dansk cannonball regi, både fordi han er foregangsmand for reglerne der står nedfældet i Klub 100 Marathon den dag i dag, men også fordi han med ukuelig energi laver billede-beretninger fra samtlige løb han løber – og har løbet, på hans blog Temperance.dk. Og så har han været med i en menneskealder, ja – nærmest siden ruderknægt var konge.


Tor løb hans marathon nr. 100 tilbage i 2008 som den 13. i Danmark.

Det stod ikke rigtigt i kortene at Tor skulle være marathonløber. Han blev forældreløs som 7-årig og tilbragte hele hans ungdom på en kostskole i Bagsværd. Her var sport en stor del af livet på kostskolen, og løb var noget man gjorde rundt om Bagsværd sø, mest at alt for at blive mere udholdende i fodbold. Sommerferierne blev tilbragt i de norske fjelde, vandrende rundt med rygsæk sammen med bedsteforældre. At vandre blev hans første store passion, en passion han tog med sig ind i både ungdoms- og voksenlivet. Han elskede – og gør det stadigt – det at være i et med naturen, at opleve bjergtagende udsigter og presse sig selv på udholdenheden.

Jeg mødte Tor på rejsen til Sydamerika og Antarktisk. Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med manden man ubetinget føler sig i godt selskab sammen med fra første sekund.  Tor skulle også løbe de 4 marathons på 6 dage, og med en træningsindsats der fik min til at ligne en eliteløbers, var jeg mildest talt forundreret over, at han næsten uden piv gennemførte alle 4 marathons. Nu hvor han sidder på Sjælland og vi pga. Covid-19 må lave mit første online løbehelte-interview, binder han de løse ender sammen og fortæller hvordan vandringerne i fjelde, alper og på indlandsisen har lært ham at håndtere sult, manglende søvn, møgdårligt vejr og kunsten at udsætte sine behov – og at det nok i virkeligheden er her, han har det fra. Evnen til at udholde. Mix den evne med en overordentlig stærk portion stædighed, så løber man 4 marathons på 6 dage på en bund af meget meget meget lidt træning.

3 glade danske løbere klar til at rejse til Antarktisk

Løb blev for alvor en ting i Tors liv, da hans daværende arbejdsplads besluttede sig for at stille op til DHL stafetten. På det tidspunkt var Tor blevet far til 2 drenge og var – som han selv udtrykker det – blevet for fed. Han havde løbet lidt som studerende, på de samme ruter som han løber den dag i dag, men hverdagen tog over og pludselig fandt han sig selv med for mange kilo på kroppen, og en kondi som en slatten regnorm. I juli 2002 løb han 1½ km og gik hjem som første træning til DHL-stafetten. I august gennemførte han de 5 km og ilden var tændt. Hvorfor ikke bare fortsætte, tænkte Tor og stillede til start 2 uger efter til hans første halvmarthon i København. Også den blev gennemført, og de næste 1½ år løb han masser af 10 km. og halvmarathons, indtil han i 2004 fandt sig selv stående på startstregen til København Marathon.

Dagen forinden CPH Marathon løb af stablen, havde Tor set folkene fra Marathon Travel, det danske rejseselskab der sender utallige danske løbere ud i verden til løb år efter år, stå på Expo’en og reklamere for Berlin Marathon. Det løb spændende for den vordende debutant, at man kunne kombinerer rejselyst med løbeglæde. Og efter et succesfuldt løb gennem Københavns gader, købte Tor straks efter en plads på turen til Berlin

I Berlin det år fandt Tor sig selv liggende i sengen på hotellet dagen før løbet med en solid omgang Roskildesyge. Han spiste 4 knækbrød, drak en ½ liter cola og besluttede sig for, at nu havde han jo betalt for løbet, så hvorfor ikke give det en chance. Og således stillede han til start til hans første udenlandske marathon med sygdom i kroppen. Tor overlevede de første 11 km. og besluttede sig for, at siden han endnu ikke var død, så kunne han vel nok også gennemføre. Stædigheden og ukueligheden, jeg mødte i starten af året, var allerede dengang kendetegnet for Tor. Han gennemførte, og allerede 2 uger efter hjemkomsten fra Berlin løb han næste matahonløb, da han stillede til start til Odense Marathon.

”Jeg løb London, Stockholm, Amsterdam og Dublin året efter. Og tog til masser af små lokale løb. Her mødte jeg Anders og Claus, det blev startskuddet til vanviddet” fortæller Tor. Marathon efter marathon blev halet i land, 25 det ene år, 31 det næste år, 41 året efter igen, og i 2009 løb Tor hele 61 marathons på et år, inden han fik nok og stoppede op. Der var gået for meget taljagt i løbene, og han havde brug for at stoppe op, og finde ind til essensen igen. Fra da af blev løb transformeret fra taljagt til en jagt på egne grænser og begejstring. En nysgerrighed på, hvor langt kan man presse sig selv, kombineret med lysten til at udforske lande og dyrke nye venskaber blev grundsubstansen for de næste mange års løb. Det sidste er stadig den dag i dag, det der driver Tor ud i løbeskoene. Det er det spin of der følger med det at løbe. Alle oplevelserne, menneskerne og vennerne over hele verden som bringer nye dimensioner til Tors tilværelse.

(Firenze Marathon 2013)

Tor har p.t. løbet i 55 lande på 6 kontinenter, og ja – det syvende kontinent lokker, men er på ingen måde et absolut must. (At løbe marathons på alle 7 kontinenter er lige som 100 marathons en hel speciel milepæl). Han løber ikke for at jagte tider, og for ham står turen til Canada i 2011 sammen med løbevennen Vagn Kirkelund som noget helt specielt. Her løb han for første gang under de 4 timer på marathon distancen. Han er i dag gift med Maria, som han naturligvis mødte på en bus på vej til Hamburg Marathon, og som han deler passionen for løb med. De to har løbet adskillige løb sammen og selvfølgelig friede Tor da de to var på tur til Rom for at løbe marathon.

Tor er lidt af en nørd på den gode måde. Han elsker skak, jazz- og klassisk musik, og det spirituelle univers. Og da han tilbage i 2007 besluttede sig for at arrangere et marathonløb (Rudersdal Marathon), og dermed for første gang selv stod i rollen som løbsarrangør, var det helt naturligt for ham at afsøge hvad det egentlig ville sige at afholde et marathonløb. Han fandt kriterierne fra IAAF (Det internationale atletikforbund), han diskuterede regler med manden der målte ruter op til alle de store internationale løb, og han lod sig inspirere at reglerne nedfældet i den tyske Klub 100 marathon Klub. Resultatet blev til et sæt nedskrevne regler som dannede grundlaget for afholdelse af Rudersdal Marathon. Det er de selv-samme regler der blev adopteret af Klub100 Marathon Danmark, og den dag i dag er normative (om end med lidt modifikationer gennem tiden) for afholdelse af de officielle ”cannoball” maratonløb. Med al respekt kan man altså henføre de fleste af de regler, som vi alle er underlagt når vi ”tæller” officielle løb, til den gode Tor Rønnow.

Tor besøgte i Argentina gravstedet for en af hans store forbilleder indenfor skak – Danske Bent Larsen.

En anden af Tors nørderierer hans løbeside ”temperance.dk”. Her laver Tor løbsberetninger for hvert eneste løb han løber (han har samtlige løb på hans cv dokumenteret på siden), vel og mærket løbsberetninger bygget op af så mange billeder, at hvis man tog dem alle ud i en bunke og lod fingrene bladre igennem dem, ville man se en lille film af hele ruten – og af de seværdigheder og oplevelser Tor har taget med sig fra byen/stedet der huser løbet. Alt sammen krydret med en yderst raffineret humor. Tor fik ideen efter et løb i Sverige hvor han tog billeder undervejs for at mindes ruten. Han lavede en løbsberetning og fandt ud at, at det var en fantastisk måde at genopleve løbet på, samtidig med at han kunne dele ud af anbefalinger og gode råd til andre løbere. Tor besluttede sig for at gå tilbage i rækken af ”løbet løb” (på det tidspunkt 22 stk) og genbesøge dem alle, for at få et komplet kompendie. Det tog Tor et par år at få alle løb dokumenteret med billeder og beretning, og nu om dage bruger han rask væk 16-18 timer på hver eneste løbsbeskrivelse. Han løber løbet, sorterer og redigerer alle billeder, uploader – og skriver sjove og fine kommentarer til samtlige billeder. Den side er så absolut et besøg værd, især hvis du kære læser mangler inspiration til kommende marathons. Du finder ikke mere detaljerede beskrivelser af løbsruter noget andet sted.

Tor er lidt af en legende i løber-verdenen. Han var med dengang da 100 marathons var så vild en bedrift at det gav genlyd over hele DK. Han var én af pionererne der startede hele den cannonball-bølge der sidenhen skyllede ind over landet, og den dag i dag, betyder at man nærmest hver evig eneste weekend kan finde et lille marathonløb et sted i Danmark. Han har løbet marathons udklædt som både Julemand, Spiderman og Blondine, han er tæt på at være Danmarks mest platfodet løber, og så er han ubetinget den klogeste løber jeg til dags dato har mødt.

Og trods så mange år i gamet, så er Tor stadig lige begejstret og nysgerrig hver eneste gang han stiller op til et løb. ”Jeg kommer aldrig til ikke at gide at løbe mere”, udbryder Tor da jeg spørger ham om han ikke er mæt. Tor er beviset på, at løb sagtens kan være en rød tråd gennem hele livet.


Tor løber som Spiderman til Hamburg Marathon i 2010

Tors fantastisk side med løbsberetninger du med garanti aldrig har set lignende:

Tor er endvidere med-skribent på den klassiske danske bog om løb “Elsk at løbe”, skrevet sammen med Bente Klarlund. En fantastisk bog om løb


Jeg hedder Heidi Johansen, bor i Aalborg og knuselsker at løbe. Jeg elsker alle de dejlige mennesker man render ind i som løber, og alle de skøre oplevelser der venter derude i løbeskoene. Bloggen hedder the greatness of running fordi jeg gerne vil vise alt det fede, sjove og fantastiske ved løb - og gerne med et stort glimt i øjet. :D