Skærtorsdag 2012, påskeferie og tid til endnu et marathonløb, desværre et lidt vemodigt et af slagsen, idet vor seje Klub 100 ven Peter Buhr har måttet set sig nødsaget til at stoppe med marathon. Så denne torsdag skulle vi sige pænt "farvel" til Peter og til hans og Lotte's dejlige Amager CB på den flotte rute ved Amager Strandpark.
Det blev en FANTASTISK dag - ikke mindst fordi vejret var überklasse perfekt, solskin og 7-8 grader, næsten ingen vind (kun på min sidste runde kom der lidt blæst). Personligt lykkedes det mig at løbe min trediebedste marathontid ind, 3.46.38, og altså 5 minutter hurtigere end ved Skinnermarathon i søndags (!) og 8 minutter hurtigere end da jeg sidst løb på Amager, hvor jeg dengang var 3 sekunder fra at sætte PR (jo også ved Peters løb, på hin varme 1 oktober 2011 dag).
Godt, lad os se lidt på sagerne.. her er vi mødt ind til løbsstart kl. 08.00 ...

.. fru Lotte byder velkommen...

... og Peter ditto, forklarende lidt om ruten, der jo består af syv identiske omgange rundt Amager Strandpark.

Gruppebillede.

Her er vi så startet...

.. kig bagud...

.. og et mere. I Nike-trøje SPARTAs suveræne fartholder Sirus Aghajari, der brugte dagen som en sidste forberedelse op imod sit 100 km løb i Albertslund næste weekend, held og lykke, Sirus !

Lækkert ser det ud, bemærk himmelen, lyseblå og smuk.

Endnu et kig bagud...

.. og derefter fuld fart på første runde, som jeg næsten tror, jeg lå nummer to i hele vejen ! Dette billede er fra runde to..

... hvor jeg bl.a. havde hyggeligt selskab af Jacob Bork Dirksen.

I rødt Anders Juncker, der også holdt farten. Og tak for snak om musik, her kommer et link, kan anbefale nr. 4, 8 og 9 til at starte med, skriv ang. detaljerne. http://www.musicweb-international.com/classrev/2005/Feb05/Bruckner_symphonies_PWJQ.htm

En modløbende i hvidt, jo, der begyndte at dukke "almindelige" mennesker op også.

10 km i 51 minutter, forholdsvis efter planen.

Her løber vi ind mod depotet...

.. dette var velforsynet...

.. og senere så det sådan ud på vej "væk".

15 km i 1.16, planen holder stadig, ja, jeg ligger faktisk til PR på dette tidspunkt.

Stemningsbillede.

Halv i 1.47.

Her et træ smukt i blomst...

.. 25 km i 2.09 stykker...

.. og 35 km i 3.04, ifølge mit GARMIN 910 XT.

På min sidste runde en hilsen til Jørgen Steen Nielsen og Peter Buhr himself...

.. og snart var jeg så i mål. Her et billede af Jacob Bork, Jakob Centervall, Lotte og Morten H. Nielsen, herligt at se og løbe med jer.. og igen, TAK til Lotte og Peter for et SUPER arrangement !
 Endnu et målbillede, og nu er undertegnede kommet på.

En glad Anders Juncker i mål, tiden blev 3.59, absolut godkendt !

Det dryssede ind med løbere, her kommer helt til højre landets flittigste marathonkvinde i mål, Birgitte Munch Nielsen, nu med 252 marathon !

Kort efter Birgittes far og Danmarks marathon Godfather, Anders Munch Madsen...

.. om hvem man kan læse i det nye Marathon Magasinet, et rigtigt flot og nyttigt blad, MUST_READ for alle, der løber marathon (eller halv).

Dermed sluttede dagen for mit vedkommende, på vej hjem kom jeg forbi Nyhavn, jeg skal da lige love for, der var et leben af den anden verden ! Herligt !

Hjemme kunne man så læse om dværgflodhesten Harry (efter den engelske kronprins)...

.. og se opbyggelige træningshistorier på Facebook-gruppen "Female Fitness Models" (http://www.facebook.com/FemFitnessModels) ..

.. jeg må sige, det er sgu genialt på linie med Shakespeare og Beethoven ! I like !

Tilbage er kun at sige "på gensyn" til Peter og Lotte, og jeg håber iøvrigt, at I alligevel vil arrangere et marathon engang imellem, dertil er ruten for god (ikke at benytte). Jeg har forstået, at Peter nu er begyndt at cykle, god fornøjelse, håber du bliver lige så glad for dét, som du har været for at løbe !

Fortsat god påske, med venlig hilsen...
Tor Rønnow
My marathons - stories, pictures and videos: http://www.temperance.dk/blog/
|