Antalya Marathon 2019
Søndag d. 3 marts 2019 deltog jeg i Antalya Marathon i Tyrkiet, mit første løb i dette land, og absolut et land, jeg havde set frem til at besøge i og med der bor mange tyrkere i Danmark, som jeg tit har talt med om deres oprindelige land. Jeg fik bestemt et positivt indtryk, men nåede dog heller ikke at se særligt meget, og løbsberetningen her koncentrerer sig da også om selve Antalya Marathon.
Og hvad dette løb angår, så synes jeg så absolut, at beretningen burde kunne lokke løbere til, det var et fint løb, godt arrangeret og en sine steder ganske scenisk rute. Skulle man forbedre noget, ville det være at informere bedre på engelsk på website og i infomails, fx havde jeg ikke lige fået med mig, at målet blev pillet ned kl. 14.
Men kig med på billederne nedenfor og se, hvad Antalya Marathon går ud på.
vh. Tor Rønnow
Fredag
Afrejse fredag aften og med ankomst i Antalya lufthavn lidt efter midnat, taxa til hotellet og direkte i seng!
Lørdag
Op til denne udsigt fra hotelværelset…
… og høje bjerge i horisonten…
… mere…
… og resten af hotellet til den anden side.
Ned til en fyldig morgenmadsbuffet på hotel Rixos…
… og så taxa til “Terra City”, hvor løbets expo lå…
… så ind her…
… og op på taget…
… sådan der…
… det var dejligt forårslunt i solen…
… nemlig…
… opsamling af løbsnummer…
… et maratonnummer til mig, tak…
… samt en engangschip…
… og en skål pasta ved det inkluderede pasta party. Fint.
Så ned igennem centeret igen…
… bl.a. forbi dette vindue… morale: hav modet til at være skeen!
Nå, derefter taxa til nær den gamle bydel i Antalya…
… besmykket med diverse statuer…
… stemningsfuldt.
Her den for Antalya berømte Hadrians Gate, https://en.wikipedia.org/wiki/Hadrian%27s_Gate
… meget smuk…
… og sender gode minder til det nu desværre nedlagte Maratona di Roma, http://www.temperance.dk/blog/2016/04/18/maratona-di-roma-2016/
Mere af Hadrians Gate…
… ind igennem…
… ja, og dette minder jo om Pompeji, jeg kan faktisk huske, at jeg gik dér, da jeg var 5 år gammel (!).
Nå, videre i den gamle bydel…
… tydeligtvis byens turistområde…
… nemlig…
… og rigtigt hyggeligt…
… med de mange boder og butikker…
… var en T-shirt med håndmalede frøer mon noget ?
Videre af de hyggelige, snævre gader…
… mere…
… forbi kaffesteder…
… Antalya er så meget ture ud i landskabet…
… jeg fik dog ikke muligheden på denne rejse…
… så herligt med dette citrontræ, der føltes lidt eksotisk og sendte minder til turen til Malta Marathon, http://www.temperance.dk/blog/2017/03/12/2763/
… og så videre mod næste seværdighed…
… ikke disse…
… og ej heller disse…
… men dette…
… den såkaldte “broken minaret” Kesik Minare i Old Town, Antalya. https://en.wikipedia.org/wiki/Kesik_Minare
Hyggelige caféer passeres…
… og sé så her…
… sikke en udsigt…
… ved denne lille borg, Hidirlik Tower, som minareten også et levn fra romerriget! https://en.wikipedia.org/wiki/H%C4%B1d%C4%B1rl%C4%B1k_Tower
Hidirlik Tower, Antalya Marathon 2019.
En anden vinkel her…
… med klippekysten i horisonten…
… og de mange, høje beboelsesejendomme.
Nå, et mindesmærke hér…
… og mere flot udsigt…
… men bjergene i horisonten…
… og dette bliver jo bare ved med at være smukt…
… kunstfærdigt foto…
… og turister på havet…
… hvor mon de havde været eller skulle hen ?
Kunne man tænke over.
Måske havnen, som jeg nu var på vej imod…
… nemlig…
… mere…
… og mere endnu, særdeles flot udsigt her.
Ren magi, faktisk…
… her ved havnen i Old Town, Antalya, Tyrkiet.
Nemlig.
Der var diverse små lystbåde…
… hvis man kan bruge denne betegnelse…
… stemningsfyldt ved molen.
Nå, så nogle af turistbådene…
… og flere…
… en havfrue hér…
… og en pirat…
… og mere “gøgl”…
… jeg var nok mere betaget af dette…
… den smukke, stemningsfulde udsigt. Og dermed farvel til havnen…
… og opad mod Antalya centrum…
… forbi herlige dukker…
… og hér oppe ved Yivliminare-moskeen… https://en.wikipedia.org/wiki/Yivliminare_Mosque
… og Zincirkiran Mehmet Bey Türbesi-tårnet…
… og hér en af de måske mest kendte ting fra Antalya…
… gaden med paraplyerne, “Umbrella Street”. Prøv at google det!
Til sidst et par billeder fra den lokale bazar…
… indgang hér…
… boder, som fx også set i Marrakech, http://www.temperance.dk/blog/2016/02/07/marrakech-marathon-2016/
Mere…
… og krydderier…
… og så ud på gaden igen…
… ganske fin gågade…
… og mange, mange mennesker…
… stemningsbillede og dermed “farvel” til Antalya…
… tilbage på hotellet nåede jeg lige at se Roger Federer vinde de afgørende bolde til sin imponerende ATP-titel nr. 100…
… og revenche imod Tsitsipas…
… vildt nok…
… Fed var glad – og det var jeg også! GOAT!
Sidste denne lørdag var så at gøre løbsgrejet klart (som altid kvalitetskluns fra LØBEREN).
Søndag – Antalya Marathon 2019
Op til denne udsigt…
… og frem for alt til nogle skyer og noget vejr, man ikke helt kunne blive klog på. Vejrudsigten havde sagt udpræget regn i mange dage, men nu havde det regnet hele natten… så hvad mon, det skulle blive til. Og hvor meget tøj, skulle man tage på ?
Jeg valgte nok forkert, nemlig “langt” både på ben og overkrop… hér er jeg på vej mod startområdet…
… midt på den store vej; dét skulle blive “dramatisk”, som vi skal se senere ifm. målgangen.
Men nu… ind i “venteomårdet”…
… et af dagens bedste billeder hér…
… der var godt gang i den…
… og himlen atter i fokus. Uha!
Nyt til maraton: statsoverhoveder vejrende på bannere…
… der går nok lige lidt tid, inden vi ser det i Danmark. Men dyrk lige dette her! Sender minder mod Athen Marathon, http://www.temperance.dk/blog/2016/11/18/athens-classical-marathon-2016/
En fin lille pyramide hér…
… og så langsomt op mod start…
… der blev taget billeder…
… og der var nu rigtigt mange mennesker omkring…
… opvarmning med dans… MEGET stemningsfuldt!
Nå… nu var det snart…
… feltet var klart…
… undertegnede var klar (sådan da)…
… stemningen var god…
… kig bagud…
… og så gik starten ellers…
… her er vi afsted…
… og ja, jeg var blandt de bagerste helt fra start.
Tja… men sådan er det jo…
… man får dét, man træner til…
… men jeg er da for så vidt glad nok for at kunne gennemføre et maraton på nærmest nul km i benene. Det bliver bedre!
Nå, videre her mod Antalya centrum…
… forbi hotel Rixos…
… og let op ad bakke…
… skiltene viser vej…
… og hvad med himmelen, ville vi få regn eller ej ?
Igennem denne port her…
… og stemningsfuldt videre…
… Attatürk Park, Antalya, passeres…
… her ved de første 2 km i hus…
… så manglede der jo bare 40. Nemt.
Så vi dansede videre…
… andre stod stille på hest…
… det var tydeligt, det havde regnet en del…
… men stadigt tilsvarende uklart, om det ville komme mere.
Eller ville solen bryde frem ?
Der var endnu ganske øde i gaderne…
… flot billede her…
… og videre…
… rundt i svinget her…
… snævert nedad her…
… og åbent igen ved de høje palmer her…
… mere…
… flot kig til moskeeen…
… mere…
… videre…
… og hér susede så nogle af de hurtigste halvmaratonløbere forbi…
… væk var de…
… en Starbucks passeres…
… og et væskedepot…
… og flere hurtige fyre suser forbi…
… langt, lige stykkke…
… og mere. Hvis ikke dette er et fantastisk billede, så ved jeg ikke.
De første 5 km er klaret…
… og forbi Cender Hotel, Antalya…
… nærmest som på Formula One banen ved Bahrain Marathon sidste år, http://www.temperance.dk/blog/2018/03/15/bahrain-marathon-2018/
Videre…
… himlen var stadigt ikke helt til at tolke…
… og hér farvel til denne lokale løber, jeg havde fulgtes lidt med; hun havde været med til samtlige udgaver af Antalya Marathon.
Således videre på egen hånd…
… eller, ikke helt…
… der var fx dette selskab…
… og asfaltbuffeen blev løbende fyldt op med friske halvmaratonløbere…
… hvilket er forklaringen på de “nye” i billederne hele tiden…
… i hvert fald de næste par km…
… et stykke med palmer her…
… og et herligt skilt, som bringer tankerne ind på mit afsluttende, planlagte løb for 2019: Havana Marathon i Cuba!
Mine planlagte løb ses her: http://www.temperance.dk/blog/312-revision-180/
Nå, tilbage til Antalya…
… og forbi en park dedikeret til “Prof. Dr. Erda Inönü”… https://de.wikipedia.org/wiki/Erdal_%C4%B0n%C3%B6n%C3%BC
… og under flere af de karakteristiske beboelsesegendomme…
… Antalya er en stor by, 1.4 millioner mennesker i kernen, 4 millioner i hele området!
Og 90 millioner mennesker i hele Tyrkiet!
Så det er et stort og stolt land, på alle måder mange gange større end fx Danmark.
Fornemme hoteller findes der også, her fx Adonis, Antalya…
… og endnu en luksuskæmpe på højre hånd.
Nå, her susede den hurtigste (eller måske en af de hurtigste) på halvmaraton imod…
… ruten var jo sådan en ud-hjem ting…
… så videre …
… herligt folkevognsrugbrød på venstre side her…
… og videre…
… flere hurtige herrer kom imod…
… og her forbi Royal Colours Hotel, Antalya…
… og se nu til højre der, havet!
Kig bagud.
Et af de få underholdningsindslag på ruten…
… og så let ned ad bakke…
… inkl. noget at drikke. Fin stemning!
10 km…
… GARMIN Forerunner Music 645 sagde 1.07…
… et vel selv for mig ganske forsigtigt udlæg…
… men det føltes faktisk let indtil nu…
… hvor mange halvmaratonløbere nu var at finde i begge retninger…
… flot skud her…
… og videre ned mod vendepunktet for halvmaraton…
… det kom hér…
… kig bagud…
… og så med ét, så blev der stille !
11 km
Stemningsfuldt videre…
… og atter med havudsigt…
… mere…
… og lidt vand at drikke også…
… det første af en del fly-fotos…
… så vi løb vel lidt i retning af lufthavnen…
… hér dog starten på Düden Park… https://foursquare.com/v/d%C3%BCden-park%C4%B1/4d71155376f3f04dea416648
… stadigt med boligblokke på flanken…
… og lejlighedvis havudsigten til højre…
… 13 km…
… ganske “øde”…
… men det var jo også forholdsvis tidligt søndag morgen…
… jeg sprang pænt over…
… så videre til dette nydelige syn…
… og videre ad fliserne…
… Middelhavet…
… og videre…
… lige disse sten var ikke så gode at løbe på…
… det var heldigvis ganske kortvarigt…
… her et langt, lige stræk…
… skiltene viser vej…
… og se nu, den førende på maraton klapper – af mig! Dét er overskud!
Nr.2 kom straks efter…
… flot op af bakken, en af rutens stejleste…
… selv skulle jeg denne vej…
… sammen med disse to her…
… vi løb sådan lidt dørtræk. Fint udsyn hér…
… og endnu en bakke ned…
… mere…
… og mere endnu…
… ikke voldsomt med tilskuere, som man ser…
… men hvad gør det…
… når man kan kigge på fornemme hoteller…
… og nu snart også…
… Middelhavet ganske tæt på.
Lækkert!
Forbi Buzz Beach Antalya…
… atter et langt, lige stræk…
… og alt dette kommer vi til at se den modsatte vej fra også, jo…
… men når det er SÅ FINT som dette…
… så er det vel også ok ?
17 km
Hurtige(re) maratonløbere kom nu imod…
… mere…
… og videre…
… lidt senere så ud af strandområdet…
… Lara Beach, Antalya, næste stop…
… her ved 18 km…
… flere løbere kom imod…
… og på denne strækning kom man forbi det ene “resort”-område efter det andet…
… det hele formentligt en hel del mere muntert og festligt…
… i højsæsonen, når det er varmt. Seven Beach, Antalya.
Obalara, Beach & Club…
… og dette, et levn fra oldtiden ? Nej.
Her passseres indgangen til TV-stationen i Antalya…
… til venstre her…
… og bum, pludseligt noget helt andet, der rammer hornhinden!
20 km
Og dermed ikke langt til der skulle vendes…
… næsten fremme…
.. 21 km…
… og så ned til vendepunktet…
… det forekom som lidt mere end 100 meter…
… nuvel, her er U-vendingen…
… dér…
… og nærmest pr. magi: halvvejs, og nu solskin!
Jeg brugte nu faktisk hele 10 minutter på at afklæde mig det “lange” tøj…
… her kort før de 22 km…
… og som vi skal se senere, kunne netop disse 10 minutter have været FOR kostbare…
… dette drama kommer senere. 23 km her.
24 km.
Nå… ind i strandområdet igen…
… nu med delvis blå himmel…
… nydeligt…
… og en fryd at løbe hér…
… det VIL være uskarpt, dette træ…
… dette er bedre…
… 25 km.
Jeg halede langsomt ind på diverse af de lamgsommeste i feltet…
… selvom der var langt imellem…
… men på denne strækning var jeg – nu i singlet og shorts – ganske “høj”…
… og det blå Middelhav gjorde ikke livet dårligere…
… bare rigtigt smukt og dejligt!
Endnu et par fyre bliver hentet (i første omgang)…
… og dermed farvel til havet “tæt på”…
… 26 km…
… og tilbage på vejene…
… og de store hoteller. Her Club Hotel Sera, Antalya.
Og videre…
… og videre endnu…
… sjovt skilt passeres…
… op ad bakke…
… heftig DJ-jeep passeres…
… og videre…
… km-skilt passseres…
… og rundkørsel…
… og derefter ligeud…
… Düden Park igen…
… fint, ikke ?
Flymaskine lige hen over, sendte minder til årets første maratontur til Oman og Muscat Marathon, http://www.temperance.dk/blog/2019/02/07/muscat-marathon-2019/
Videre i parken…
… dyrk lige denne udsigt…
… og mere her…
… Düden Park, Antalya Marathon 2019.
Atter tid til beboelsesblokke…
… alt er nu velkendt – og så alligevel ikke…
… og himlen var jo anderledes end i morges…
… faktisk endte det hele med, at der ikke kom en dråbe regn under selve løbet!
Nå, videre…
… og kig over Middelhavet igen…
… det lange palmestykke…
… og de farverige huse…
… lidt senere her…
… og her…
… endnu en Starbucks passeres…
… og mere lækkert udsyn…
… og dejligt med lidt skygge.
Mondæne caféer passeres…
… og natklubber, Gaga, Antalya…
… og særdeles smukt videre…
… mere…
… svært ikke at være begejstret…
… Robin Hood, Antalya…
… og udsigt mod den anden side af bugten…
… og her så km 32, hvis jeg ellers læser rigtigt…
… og dermed ind på de sidste 10 km.
Desværre var tempoet faldende…
… kræfterne var brugt op…
… men dette her blev nydt, uanset.
Videre…
… et lidt rystet 33 km billede, beklager…
… men dette står da skarpere…
… og ditto…
… 34 km her…
… med et langt, lige stykke forude…
… igen inkl. palmer…
… til højre…
… og langs utålmodige bilister…
… og flere palmer…
… en tår hårdt tiltrængt vand indtages…
… og fint videre…
… sjovt, som det hele tager sig anderledes ud med blå himmel, ikke ?
Noget japansk hejs her ? Tankerne gik til Tokyo Marathon, der i år også blev afholdt netop denne dag… de havde så til gengæld haft mega uvejr. http://www.temperance.dk/blog/2016/03/13/tokyo-marathon-2016/
Og vi nød dette!
Og mere…
… fiskerestaurent passeres…
… og statuen med løberen igen…
… se lige dette…
… og forårsblomster…
… og mere havudsigt…
… bare dejligt at kigge på igen og igen…
… og bugten i horisonten…
… og så videre hér…
… og senere her. Dette mindede lidt om Valencia sidste år, http://www.temperance.dk/blog/2018/04/02/iaaf-world-half-marathon-championships-valencia-2018/
Nå… tilbage i Antalya “centrum”…
… nemlig…
… ganske let op ad bakke…
… på dette lange, lige stræk…
… og forbi springvand…
… og sirligt klippede træer…
… og videre…
… 37 km…
… len særligt form for kjoler hér…
… og videre…
… en af de mange skulpturer her i Antalya centrum passeres…
… mine kræfter var ved at slippe op…
… så jeg gik mere eller mindre her…
… med 4 km ind…
… og ved passagen af Hadrians Port…
… jeg elsker disse ting fra romerrigets tid…
… men dette her var da også ganske fint..
… der var nu folk i gaderne…
… og gang i sporvognene…
… det var mere mine ben, der var livløse…
… men jeg kæmpede mig videre…
… her, hvor gågaden blev passeret…
… og farverigt videre…
… nu skulle de sidste par km bare overståes…
… fin skulptur til højre…
… og her et skilt, der havde mistet sin mening lidt…
… 39 km…
… ja, og på dette sted fik jeg kl. 13.45 at vide fra en vogn, der kom susende, at jeg havde 30 minutter til at komme i mål…
… så nu var det om at rubbe sig…
… Love Antalya…
… og videre…
… og ca. her skete der noget dramatisk…
… der kom nemlig en anden bil…
… som gik kontra med den første…
… målet ville lukke kl. 14…
… det kunne jeg umuligt nå…
… skulle alt dette være forgæves…
… så panikken indfandt sig…
… og den blev ikke mindre af, at vejene nu var åbnet…
… så ind på det sidste stykke mod mål…
… til halvklappende forbipasserende…
… vejen foran mål var stadigt lukket…
… et sidste febrisk billede inden jeg som sidste mand fik et “bip” over måtten… som allerede var halv afmonteret i målet. Bemærk lastbilerne osv. som holder LIGE bag målstregen!
Nerverne kom heldigvis i ro med disse gode menneskers indsats…
… der blev givet lidt “grace”, og der kom faktisk flere løbere ind bag mig igen (jf. de overhalede på billederne), som fik deres tid noteret manuelt!
Sikke en hektisk afslutning! Nå, senere på eftermiddagen bragede adskillige jagerfly så igennem lydmuren…
… holda op en larm…
… stadig ingen regn…
… kun lidt “bomberegn” fra jageren.
Sjov detalje fra hotellet iøvrigt: pil i loftet til at markere retningen mod Mekka.
Aftenen faldt på…
… mere…
… og mandag morgen gik turen så mod lufthavnen kl. 03.30…
… der var ikke den store aktivitet på dette tidspunkt af dagen…
… og var dette i Istanbul lufthavn, hvor jeg skiftede fly, det kunne det være.
I alle tilfælde er bare tilbage at sige: I love Antalya… og Antalya Marathon, det var en positiv oplevelse for mig, og jeg håber, beretningen hér vil lokke løbere til dette arrangement, som jeg nemt kan anbefale.
vh. Tor Rønnow
PS: Til sidst et par billeder af mig taget under løbet…
… Tor Rønnow, Antalya Marathon 2019, yay!