Race summary | Henrik Jørgensen Mindeløb 2019 |
Country | Denmark |
Date | 23.02.2019 |
Weather | 2-5 degrees C, sunny |
Pro | N/A |
Con | N/A |
Time | N/A |
Henrik Jørgensens Mindeløb 23-FEB-2019
Danmarks bedste langdistanceløber igennem tiden, Henrik Jørgensen, gik i januar bort fra os i en alt for ung alder, 57 år. Dén nyhed ramte løbe-Danmark som et hårdt slag, og det er vel stadigt ikke helt til at forstå. Alles tanker går først og fremmest til familien, hustru Mette Holm og datter Anna Holm, begge iøvrigt velmeritterede løbere.
Denne smukke vinterdag d. 23 feb. 2019 blev der så afholdt et mindeløb for Henrik Jørgensen, tak til initiativtager Henrik Them og KIF for at give os fremmødte løbere mulighed for at mindes vor store løbehelt på så fin vis, ikke blot med en løbetur rundt i Fælledparken (5 eller 10 km) men også med særdeles flotte og rørende taler.
Æret være Henrik Jørgensens minde.
vh. Tor Rønnow
PS: Nedenfor mine billeder fra dagen, de fleste ukommenteret.
Fremmøde på Østerbro Stadion…
… DAF-opmåler Peer Jensen med en meget speciel trøje…
… nemlig med Henrik Jørgensens autograf.
SØAM-løbere.
Taler ved Mette Holm…
… og Anna Holm. “Lad benene tale”, som hendes far Henrik altså sagde.
Hnerik Them introducerede den sidste taler…
… som holdt en særdeles flot tale!
Dernæst 1 minuts stilhed…
… hvor alle holdt om hinanden. Flot!
Ja, rørende!
Tid til at komme afsted…
… Østerbro Stadion, Henrik Jørgensens Mindeløb…
… Østerbro Stadion, Henrik Jørgensens Mindeløb…
De hvide pandebånd dominerede dagen til Henriks minde.
Der var godt 50 løbere fra Henrik Jørgensens ungdomsklub Herlev, tak for snak til disse herrer.
Henrik Them, initiativtageren til dette mindeløb. Tak, Henrik!
Efter 5 km i Fælledparken stod undertegnede af…
Navnkundige sportjournalist ved B.T. igennem en menneskealder Peter Fredberg var også med, tak for kort snak. Hyggeligt.
Godt at se også unge mennesker, denne dag.
Øl til at afslutte med.
PS: Undertegnede om morgenstunden inden løbet…
… og på ruten, tak til Jesper Bundgaard for dette billede.
… Tak også til fotograf Kim Gudmand for disse fine billeder.