Jungfrau Marathon er simpelthen en perle, en alpeviol, en kæmpemæssig oplevelse og iøvrigt en pæn hård dyst sådan ret løbemæssigt. Et must-have løb for den avancerede marathonsamler !
Jeg har haft kig på Jungfrau ... også i flertal... i mange år, så nu skulle det være. Løbet er et af de bedst organiserede, jeg har oplevet, imponerende med over 1000 hjælpere (mener jeg, der blev sagt ved starten). Jeg håber, billederne nedenfor yder begivenheden retfærdighed og vil inspirere flere end den snes danskere, der havde fundet vej i år... til at se lyset... på de smukke tinder. Jungfrau forever !
vh. Tor Rønnow
LØRDAG
Afgang fra Kastrup mod Zürich lørdag morgen, selvfølgelig med morgenmad/knas fra Lagkagehuset...
.. og efter en flyvetur i en maskine så lille, at jeg ville kunne bruge den som kondom så ankomst i Schweiz...
... hvor jeg finder mit alter ego...
.. og så ellers sætter kurs mod Interlaken, en togtur på godt to timer med skift i Bern.
Ankommet i Interlaken står det med det samme klart, at hele byen er stolte og værner om sit marathonløb, der var bannere af de tidligere vindere på byens lygtepæle. Bare en af mange detaljer, der forstærker oplevelsen !
Løbet er (i år) det såkaldte verdensmesterskab i "lang distance bjergløb".
Løbsnummeret skulle samles op i "Das Zelt"...
... ser sådan ud lidt på afstand...
.. og indenfor så det sådan ud, meget specielt,
og med bannere ang. de tidligere års afholdelser, endnu en fin og interessant detalje, her Jungfrau Marathon 2011...
.. og her Jungfrau Marathon 2010.
Fedtmule was here...
.. og fik efter forevisning af ID sit startnummer...
... pasta blev indtaget i det stemningsfulde telt...
... kig udover salen...
.. og her havde jeg den ære at hilse på løbets nr. 3 om søndagen, Tuei Hosea fra Kenya, der løb i vanvittige 3.01.24. Nice to meet you and thank you for this photo memory !
Ved en stand ser vi denne high-tech løbesko...
.. og her en info-søjle til bevidnelse om løbets helt igennem perfekte logistik.
Senere.. udsigten fra vores værelse på Hotel Metropole...
... og woops, så kom der lige sådan en fætter, vi så MANGE paragliders denne weekend !
Kig mod Hotel Savoy og tinderne i det fjerne, det var dér, vi skulle op mod i løbet. Vildt !
SØNDAG
Søndag morgen slår man så øjnene op til dette...
.. og dette...
... og dette.. og alt ialt en helt igennem PERFEKT LØBEDAG, sikke et held, sikke en lykke ! (og for mig personligt et plaster på såret efter sidste års våde LGT Alpin: http://www.temperance.dk/blog/stories/LGT_Alpin_Marathon_pictures_photos_2011.htm)
Nede i gadeplan var der nu løbere på asfalten...
.. bagegen blev indleveret...
.. og så gjalt det bare om at snuse stemningen til sig...
.. jeg var ved ok mod.. det var mit fjerde alpemarathon, så jeg havde en idé om, hvad slags dag, der ventede...
.. men blev alligevel ret overrasket over...
.. at det var selveste Usain Bolt, der var inde i denne underholdende ko. Dér kan man bare se !
Så fulgte der noget ret højtideligt hornblæsning og flagfægtning...
.. og med kort tid til start var det nu med at få tisset af...
.. andre brugte de sidste minutter på at varme op.
Derefter ind i startfeltet...
... mere...
.. og her fik jeg en snak med danske Morten Dahm Kjærgaard, der deltog både lørdag og søndag, virkelig flot bedrift ! Jo, løbet blev afviklet to dage i træk, lørdag var kvindernes mesterskab og vil I tro det, Danmark fik en verdensmester i sin aldersklasse, Dorte Dahl der løb på uforståelige 4.02, jeg forstår ikke, det er muligt. Mega-tillykke !
Nå, så går søndagens start på Jungfrau Marathon 2012 !
Afsted til hep og tilråb...
... kig bagud...
... videre frem her...
.. og flot facade her...
.. og videre i det skarpe morgenlys...
.. rundt til højre dér fremme...
.. man startede nemlig med en rundtur i Interlaken by...
.. smukke trækroner her...
.. og stemningsfuldt blå band her...
.. og så videre frem på hovedgaden...
.. man havde faktisk frit løb...
.. og her kunne man vælge...
.. resultatet blev det samme...
.. nemlig forbi START endnu engang...
.. og så ellers ud af byen.
Kortvarigt i skygge her..
.. der "hilses"...
.. og så ellers farvel Interlaken...
.. bye-bye...
.. bro underløbes...
... og rundkørsel forceres...
... vi får en drink som belønning.
Videre langs jernbanespor...
.. der var godt flow i hele feltet, synes jeg,
afsted det gik...
.. et lidt mindre spændende stykke her, et af de meget få på ruten...
.. til gengæld var det fladt som en pandekage...
.. og tja, helt grimt var her nu ikke.
Mænd med store klokker passeres...
.. afsted med os...
.. og gradvist forsvandt husene...
.. og de første 8 km var tilbagelagt, her kiggede jeg på mit ur for første gang !
Kort efter dette stemningsbillede...
.. jo, vi var endnu på den flade mark... og højdeprofilen for ruten siger da også, at de alvorlige stigninger først kommer ved 25 km.
Lidt skygge igen !
Ind igennem træbro...
... sådan der...
... og 9 km er i hus.
Endnu et lidt mindre spændende stykke...
.. her f.eks. ...
.. mere...
.. men det var hurtigt overstået...
og de første 10 km i godt 55 minutter for undertegnede, det var ok.
Endnu et velforsynet depot...
.. og så ad blå løber (pga. brosten !)...
.. mod den første egentlige stigning...
.. se frem her...
.. og til siden...
.. jo, nu gik det opad...
.. og sådan lidt på skift i åbent eller "tildækkede" omgivelser.
Togbanen underløbes.
En GARMIN-fyr ?!
Og her et kig bagud, man kan fornemme, vi er steget nogle højdemeter nu !
Så dejligt med lidt stemning til at løfte os op og videre...
.. og til scener som denne...
.. og denne er det jo svært ikke at føle sig flyvende, 12 km er tilbagelagt.
Videre i den ubønhørlige skarpe sol...
... bemærk skyggerne...
.. ja, os ås her lige lidt svalt...
.. videre !
Nå, her løbes der så langs såvel togbanespor som elv...
... 14 km er strøget forbi...
.. nu går det så opad igen...
.. men kun kortvarigt...
.. igen langs togbanen...
.. for ikke at sige MEGET tæt på...
.. der heppes...
.. og skyggen nydes...
.. vi har løbet 15 km...
... trutt-trutteluuut for dét...
.. således videre...
.. og til en banan og nogle kopper vand, tiltrængt som bare fanden !
Stemningsbillede.
Hvad der kommer ind skal også ud...
.. og så ind på ny stigning...
.. den sjove grønne mand overhaler...
.. og er hurtigt foran. Flot kunstigt vandfald til højre.
Her vinkes der til toget...
.. stemningsfuldt ér det !
Nå, videre ad græsslette..
.. og her atter langs vand og skinner.
NU begynder det sådan "rigtigt" !
Styr lige dette her, siger jeg bare !
Flot hvid sag passeres...
.. og ups, opad !
Kig bagud.
Lidt efter: nu krydser vi elven...
.. og således nu med den på venstre side...
.. men wee.. endnu en krydsning...
.. SKER der, Salim ?
Et parkeringshus midt i det hele ??
Kig "nedad"...
.. og opad...
.. vi skal op og igennem lille "by" Grütschalp...
.. tak for god stemning...
.. og selvom der er stigning på drengen...
.. så holder man sig løbende...
.. 20 km skiltet passeres...
.. vandfald til højre...
.. tiltrængt væske til venstre...
.. og videre...
.. til flere hilsener..
.. og smukt er det også...
... at vi nu er halvvejs.
Fedtmulen således i omkring 2.05 for 21.1 km, ganske ok synes jeg.
Stemningsbillede.
Videre langs mægtig bjergvæg...
.. og alene dette billede er jo hele turen værd ! Piift !
Og dette ? Det er til at tude over !
Stemningsbillede.
Hen over kålmarken...
.. moi, et kig bagud...
... moi, lige frem...
.. zig-zag...
.. endnu et kig bagud...
.. og så ellers fremad...
.. væske...
.. fladt forward...
.. helikoptere til venstre...
.. 25 km ved Lauterbrunnen i godt 2.30...
.. op til elven igen...
.. og over...
.. NU skulle herlighederne for alvor begynde !!!
OPAD !
Solen var stadig skarp, så man måtte samle på den smule skygge, man kunne..
.. og tage energi fra de klapsalver og tilråb, der kom...
.. det fremgår, det var nødvendigt...
.. og ja, jeg skal være ærlig at sige, at løbet herfra skiftede fra "løbetur" til "vandretur" for mit vedkommende.
Jeg var nu ikke den eneste, der måtte slæbe sig opad...
.. selv kilometerskiltene havde det svært...
.. alle kæmpede...
.. og jeg var overrasket over, så få der egentligt overhalede.
Heller ikke lige et sted, man rykker forbi med et fluks.
Men alt dette var jo at forudsige, hvis man havde studeret ruten... så intet sort uheld her !
Løbelemminger på vej op ad bjerget...
.. 25.750 km skiltet ser tavst på...
.. ja, der var en underlig stilhed...
.. zombierne måslede fremover...
.. måske lidt i vantro og erkendelse af, at "dette" ville blive resten af turen...
.. gåtur ! Det er nu engang sjovere at løbe, når man løber marathon.
Her kom der så stemning på drengen...
.. musikken (Pink Floyd: The Wall) pumpede ud fra denne hytte, så cool og vildt stemningsfuldt ! (Bemærk dalen i bunden)
27.5 km.
Så en mad med åben himmel...
.. og en dram...
.. og se, hvor herligt, man kunne bevæge sig ordentligt igen. Jaaa !
Kig nedad.
28 km.
Videre.
Vi skærer os igennem landskabet...
.. og senere er vi så hér, vi har kurs mod Wengen...
... 28.5 km...
.. ned til venstre her...
.. og depot. Disse var iøvrigt typisk med: vand, energidrik, cola, varm boullion, bananer, energigeler, smurte madder og energibarer. Sådan !!!
At lægge mærke til på dette billede er bjergtoppen i horisonten, som ikke ydes fuld retfærdighed her - men det var et ret flot skue.
Kig nedad.
Og videre op !
Og endnu et kig nedad ! Sikke en drillepind, Tor.
Videre frem her.. vi fornemmer noget mægtigt frem for os (sagde hun også...).
Til højre dog en togbane, cool !
Jeps, vi er i Wengen.
Dét forsvandt højdemeterne dog ikke af...
.. 30 km er nået...
... 3.27 for Fedtmulen...
.. så lige lidt nedad her...
.. og så ind til "fejring" i Wengen by...
.. og heppere...
.. og så lister vi nærmest ud ad bagvejen...
.. lige forbi en kirke...
.. 30.750 km...
.. og vi kniber os lige imellem husene...
.. og får endnu en velsignelse med på vejen...
.. og vupti, flad vej !
Var dét bare et trylletrick eller hvad ? Pludselig står der 31 km...
.. kig nedad...
.. og videre frem...
.. og her faktisk let nedad med herligt udsyn ! Mit lille kamera havde svært ved det skarpe lys, beklager.
Løbet havde 20-års jubileum og Peter Gasser havde været der alle 20 gange. Flot !
Videre til vejrs...
.. og ind på de sidste 10 km...
.. der er gået 3 timer og 45 minutter siden starten gik...
.. en lettelse at være nået så langt...
... men stadig en prøvelse at vide, at der måske genstod 2 timers arbejde. Og dét gjorde der !
Løbeslangen sniger sig igennem landskabet...
... 32.750 km...
... her stemning ved en skilift...
.. gad iøvrigt godt at stå på ski her...
... og tak...
.. for klap.. og tak for kaffe for et fedt billede, ja, undskyld, men dét er det jo !
34.5 km.
Lidt senere... en mægtig mælketand kommer til syne.
Ind på de sidste syv.
Uret siger 4.22. Jeg gik og drømte om en tid måske sub 5.15. LOOOOOL ! (skulle det vise sig)
500 meter senere.
Flere bisser kommer til syne.
Mönch (4107) ses forude.
Eller hvad. Kan ikke helt så det til at stemme med den tegning, jeg sammenligner med..
.. DETTE er dog med sikkerhed en pæn træt mule...
.. og det må være Eiger (3970) ude til venstre...
.. og således selve Jungfrau (4158) til højre som den højeste af toppene.
Man kunne godt spise en is !
36.5 km. Will you believe this ?
Kig nedad/bagud.
Et mere.
Og fremad.
Øv, kedeligt, skov...
.. men det skal jo dokumenteres ordentligt, dette,
.. og vi er hurtigt på sporet igen...
.. af den flotte udsigt.
Så lige lidt bjergvej...
... mon ikke dette er hegn til skisæsonen ?
Anyways... vi skal videre her...
... vand ved liftstation...
.. og så opad igen...
.. mere..
.. et tit baglæns...
.. og forlæns...
.. man finder sin plads i geledet..
.. og vi binder lige en sløjfe...
.. et avanceret billede her...
.. Tor i nåleøjet...
.. og så lidt giftigt ned ad skrænten...
... 39.500 km, intet mindre !
Sten og løbere spredt i bakken som en sprunget håndgranat !
Skål !
Og truuut igen...
.. og hu-hej...
.. afsted, afsted...
.. og det schweiziske flags smukke røde farve imod det grønne landskab og den hvide sne.
Løbeslangen glider videre...
... og videre...
.. et kig bagud...
.. 40 km !!
Jeg PRØVEDE faktisk at overhale...
.. men det var ikke så nemt...
.. så hvorfor ikke bare nyde udsigten...
.. også ned mod dalen..
.. og glæde sig over...
.. at det meste lå under os...
.. at dette snart var tilendebragt...
.. en vandtår her..
... krus tilbage...
.. og så videre, smukkere bliver det næppe, nogetsteds i et marathonløb. Det er vist kun Zermatt og Matterhorn, der kan konkurrrere (http://www.temperance.dk/blog/stories/Zermatt_marathon_2010.htm).
Mere.
Stemningsbillede.
Nu kan vi se enden på det...
.. den er god nok... vi kommer opad !
Så.. manden med sækkepiben... så skulle der ikke være langt igen...
... til venstre her...
.. og ret stejlt nedad...
.. fyren i hvidt er dansker...
...(fejlskud.. men bemærk løberne under uret...)...
.. så opad..
.. hej hej til danskeren.. fik ikke fat i et navn...
.. wee.. en paraglider til venstre...
.. vi bliver speaket fremad...
.. og her tager Maria så et billde af mule-dyret...
.. 41 km..
.. og en masse nedad..
.. faktisk var det svært at løbe efter så mange timers gang...
.. men op kom jeg..
... sikke en udsigt her...
.. og så ellers det sidste stykke ned mod mål...
.. man bemærker i stilhed, at jeg får baghjul...
.. tja...
.. 42 km er fortæret...
.. så dejligt med tilskuere de sidste 195 meter...
.. ind mod finish..
.. og her er jeg så i mål (et par billeder blev uskrape, desværre).
En glad Tor i mål ved Jungfrau Marathon 2012.
Medalje på...
.. alt er i kontrol.
Stemningsbillede.
Nå.. så ned mod togstationen, Kl. Scheidegg...
... mere...
.. her skulle chippen byttes..
.. til en lækker rygsæk, tak for dét..
... (ser sådan ud)...
.. kig videre frem...
.. der var pæn trængsel...
.. og festivitas..
.. jeg gik nu målrettet efter at få skiftet til tørt tøj...
.. så omklædning i fri dressur her...
.. og så ellers ud at nyde varmen...
.. og udsigten...
.. og at løbet var i hus. Happy, happy !
Der ér noget ved de alpe-tog, som bare er vildt sexet.
Nå.. her snakkede vi så med et par unge fyre, den ene havde løbet begge dage, idag vist i 4.45 var det, ret flot ! Og undertegnede spiste også en omgang apfelstrudel.
Derefter mod toget...
.. et poetisk kig mod en bjergtop...
.. og trængsel ved banen...
.. vi tog over Grindelwand...
.. og sikke et masseri, da toget endelig kom...
.. sild i en tønde...
.. farvel Jungfrau...
.. og så kunne man nyde sin medalje lidt...
.. og efter 1.5 time var vi så nede i Interlaken Øst...
.. bannerne blev betragtet med endnu større respekt...
... forbi et af byens fornemme hoteller...
.. et sus af de store var overstået...
.. og jeg/vi skulle lige lande på hotellet. Sikke en dag !
Senere: spisning med kniv og gaffel..
.. og så ellers godnat også til festen i teltet med DJ Ötzi.
MANDAG
Mandag skulle vi tidligt hjem, vågnede op til denne andalusiske hund af Dali...
.. morgenmad var der ikke tid til...
.. og i toget kunne vi læse om Markus Hohenwarter fra Østrig, som altså havde vundet søndag, i tiden 2.59.42, eneste mand sub-3. Utroligt !
Så farvel til Scheweiz...
.. altid en ære at betræde den jord, som har givet dåb til Roger Federer...
.. og en komplet ære at have deltaget i et ar verdens smukkeste marathonløb !
