TORSDAG AFTEN 16-JAN-2020
Forud for denne beretning ligger afrejsen fra Buenos Aires, Argentina, via Santiago til Punta Arenas, Chile, disse ting fremgår af beretningerne fra hhv. Capital City Marathon (Argentina) og Magellan Marathon (Chile). Så dét tidspunkt, hvor nærværende beretning “byder ind”, er torsdag aften ifm. orienteringsmødet hos DAP, https://dapairline.com/en/our-company/, om Antarktis, og beretningen “hopper af” igen (og tilbage på Magellan-beretningen) efter hjemkomsten til Punta Arenas lørdag aften. Det lyder måske lidt forvirrende, men er simpelt nok, hvis man læser alle fire beretninger igennem, hvoraf den kronologiske tidslinje fremgår klart. Vi er her på vej til infomødet…

Thomas Godlewsky, klar til Antarktis!

Inden for i DAP’s lokaler…

.. og så begyndte foredraget om Antarktis og IAATO, https://iaato.org/home

King George Island er der, hvor musemarkøren befinder sig.

Vi fik en grundig gennemgang af, hvad man skal og ikke skal (må) på Antarktis, og disse instrukser fulgte vi naturligvis pinligt og til punkt og prikke på turen. Nå, her på vej tilbage til hotellet.

Aftenen begyndte at lægge sig og gradvist blev udsigten fra vort værelse med mindre og mindre lys…

… der kom lysshow på Monumento A Tripulantes Goleta Ancud… https://en.wikipedia.org/wiki/Chilean_schooner_Ancud_(1843)

… tid til at sige godnat, det tegnede vejrmæssigt fint med et forholdsvis rolig stræde og delvis klar himmel. Spændende! Nu var det bare at håbe på, vi kunne flyve som planmæssigt til King Georges Island fredag morgen…

… vejrudsigten så ok ud.

FREDAG 17-JAN-2020 – KGI MARATHON 2020 (ANTARCTICA)
Og spændte var vi fredag morgen, da vi blev hentet af minibus og kørte afsted mod lufthavnen…

… vejret så stadig fint ud og meldingerne fra Kings Georges Island lød også godt. Juhuu !!!

… ikke lige hver dag, man checker på en flyver til Antarktis!

John Smith beskuer med vantro de skøre danskere, der melder klar!

Mon vi skulle med en pingvin-flyver ?

Flot billede i terminalhallen… som man kan læse videre i Magellan-beretningen, så var dette et “forvarsel”.

Nå… ventetiden gik hurtigt…

… det var dog den helt hvide maskine, vi skulle med. Der var god sigtbarhed på King George Island, så vi kunne flyve planmæssigt. Intet mindre en fantastisk!!!

Vagn Kirkelund på vej mod sit syvende og sidste kontinent!

Tak til Ziyad for at sørge for vegansk måltid selv på denne flyvning. Lækkert var det også!

Lad eventyret begynde!

Efter hvad, godt 2 timers flyvning kunne vi så øjne dette fjerne kontinent: Antarktis!

Mere konkret King George Island, der er en af de såkaldt sub-glaciale øer tilhørende Antarkis kontinetalsøjle. https://en.wikipedia.org/wiki/King_George_Island_(South_Shetland_Islands)

Her ser vi flyveturen skitseret på et verdenskort.

Hvor vildt at befinde sig helt “nederst” på jordkloden.

På dette foto ser vi faktisk store dele af vores forestående løberute, nemlig den “vej”, der snor sig igennem landskabet (mellem “Rusland” og “Kina”).

Herligt udsyn til en gletcher hér, https://en.wikipedia.org/wiki/Category:Glaciers_of_King_George_Island_(South_Shetland_Islands)

Kort efter var vi ankommet, her desinficerer Vagn som påkrævet sit fodtøj. Dette er obligatorisk for alle gæster på øen / Antarktis.

Thomas Godlewsky ditto.

Roosevelt Giles poserer…

… og ja, undertegnede Tor Rønnow var her også. Wow!

Afgang mod den russiske lejr, hvor vi skulle klæde om og gøre klar til maratonløbet.

Wow!

Kig bagud.

Kig mod vort kommende “hjem”, den øverste røde container.

Fint beliggende ved siden af den ikoniske, russiske kirke.

Nå, vi springer lidt frem, her billede til ære for den såkaldte Marathon Country Club.

Og så skulle vi ellers igang med KGI Marathon 2020.

Voila!

Kig bagud.

Vagn og Heidi var som vanligt i front, også her på Antarktis.

Endnu et kig bagud. Tillykke til Giuseppe Raguso, Italien, for sit syvende kontinent og ditto til Jürgen Sinthofen, Tyskland.

Styr lige denne udsigt.

Første bakke op – løbet viste sig at indeholde 1400 højdemeter op plus det samme ned. Dét er ret meget!

Op igennem “Chile”….

Kig bagud.

Selv bilerne havde det svært opad.

Se, dette landskab minder jo uhyggeligt meget om Norge (eller Grønland). http://www.polish.polar.pan.pl/ppr01/1980_1_029-054.pdf https://en.wikipedia.org/wiki/Geology_of_the_Antarctic_Peninsula

Rutens højeste punkt.

Derefter nedad…

… mere…

… og videre hér…

… “Kina” sigtes nu i horisonten…

… helt nede i havniveau igen…

Kig bagud.

Teltlejr passeres… det viste sig senere, at der var varm kakao i det røde telt, det ville jeg gerne have vidst hele tiden!

Se nu dér: pingviner. Yay!

Heidi og Vagn havde vendt og var på vej tilbage til den russiske station.

Og selvfølgeligt i kæmpe humør!

Snart fremme ved vendepunktet…

… dvs. jeg havde husket lidt forkert…

… så min første runde blev med lidt ekstra sight-seeing i “Kina”…

… som vi ser…

… og dét blev de sure over, faktisk…

… det var foran DENNE bygning, vendepunktet var…

… og heller IKKE hér…

… og det fik vi påtalt med “grænsevagter” på runde 2, de var dog væk igen på runde 3, de havde nok luret, vi bare var løbere. Nå, her er jeg på vej tilbage.

Nydeligt!

Se, dét er en udsigt fra et maratonløb!

Op ad bakke…

Og dagens stejleste stigning, denne skulle vi vel at mærke forcere 8 gange!

Og videre op.

Heidi og Vagn var allerede langt foran, her vel på vej på runde 2.

Tilbage i lejr Chile og næsten færdig med runde 1…

… bakke op mod lejr Rusland…

.. lige det sidste, her hvor jeg bliver overhalet af Laurent Martin (Frankrig)…

… og lige i starten af runde 2 så af John Smith (England). På runde 3 brugte jeg desuden 20 minutter på at skifte til endnu varmere tøj, det viste sig at være en god investering, selvom det altså kostede en del tid (på sluttiden). Hvad man jo netop IKKE kan se på billederne er, at det faktisk var ret koldt, jeg vil tro omkring -3 grader C plus chillfactor, så det føltes som måske -10, især når vinden kom ind direkte fra havet.

Herefter billeder spredt fra de efterfølgende runder.

Heid kværnede på og hun fuldførte løbet i imponerende 3.52.14, vildt flot!

Man blev sælsomt glad og taknemmelig i sjælen over at beskue disse ting her.

Og senere: Vagn Kirkelund ude på sin næstsidste runde.

Vagn Kirkelund (Danmark).

Fantastisk udsigt til gletcheren!

Karen Michelsen (Canada) – KGI Marathon, Antarktis, 2020.

Gad vide, hvad der står her ?

Pingvinerne igen, så hyggeligt. De kom helt op og krydsede sporet på et tidspunkt, fik jeg fortalt.

Vagn på vej ind mod mål og dermed sit syvende og sidste kontinent, kæmpe stort tillykke, min ven! 7 Kontinenter og 104 lande, verdensklasse!

Løbsdirektør Ziyad Rahim (Canada) og ejer af Z Adventures. Dette var Z’s syvende gang på Antarktis! KÆMPE TAK, Z !!!

Så blev det tid til MIN sidste halve tur (efter 7 hele runder), så farvel til pingvinerne i denne omgang…

… vendepunktet var den kinesisk sten nr. 2, hermed dokumenteret…

… hej-hej, små venner…

… og her sidste nedløb mod Chile og Rusland…

… man fornemmer måske, aftenen var ved at falde på…

… nu skulle jeg bare i mål, således gjort! Tak for påsætningen af medalje, min ven (den ene af vores to DAP-guider på turen).

Tor Rønnow – KGI Marathon 2020 – Antarktis.

Træt, hærget, glad.

Dermed kom mit 6 kontinent i hus, nu udestår Oceanien (pr. januar 2020).

Her et kort over de lande, jeg efter den samlede Southern Hemisphere Challenge 2020 Tour har løbet marathon i.

Senere i vor container: tillykke med gennemførelsen til Roosevelt Giles (USA) og æret været hans broders minde, James E. Giles.

Humøret var højt!

LØRDAG 18-JAN-2020 (ANTARCTICA)
Det var MEGET koldere her lørdag formiddag, det blæste en del mere også.

Ude på en lille gå-tur for at aflægge den russiske kirke et besøg…

… samt nyde udsigten i mange retninger…

… den russiske kirke, King George Island, Antarktis.

Inden for her…

Nå, ud i vejret igen…

Vor kære container, det var faktisk et fint sted at sove – og mad og drikke fik vi skam også!

Ganske fint, ikke sandt ?

Ja, undskyld de mange billeder af dette her, men hvem ved, om man nogensinde kommer tilbage hertil ? Det gør JEG i hvert fald næppe. Så der er lige nogle indtryk, der skal fastholdes… og helt gratis har de jo heller ikke været. Så derfor.

Et landskab hærdet af is, sne, vind og vejr. I årtusinder.

Tilbage i hytten var det tid til lidt frokost…

… og derefter skulle vi ud på en vandretur…

… inkl. lille oplevelse ved helikopter…

Og afsted fløj den så.

Og dermed kunne vor vandretur fortsætte hen over landingsbanen…

… nemlig…

… og videre ud i selve landskabet…

… hvor vi blev delt op i to mindre hold…

… og fik forklaret om den sparsomme vegetation på øerne; man skal gøre alt for at undgå at træde på noget, der er levende.

Kig mod den flyver, vi senere skulle tilbage til Chile i.

Eller var det ? Se med senere.

Magisk udsigt til det sydlige Ocean, som samtidigt definerer Antarktis. https://en.wikipedia.org/wiki/Southern_Ocean

Og klippen, der ligner en skildpadde.

Nemlig.

Klimaet rummer ikke mange chancer for vegetation på øen, men her ses lidt.

Nå, se nu her: en elefantsæl i sigte. Sådan nogle skulle vi nu se flere af. https://en.wikipedia.org/wiki/Elephant_seal

Nåhr!

På jagt efter dem!

Stadigt med dette prægtige udsyn.

Vi nærmede os…

… og hér s¨helt nede i niveau og ganske tæt på dyrene, som vi selvfølgeligt gjorde alt for IKKE at forstyrre på nogen måde.

Her en ægte SÆLFIE.

Se, hvor søde!

Ensom lille fætter her.

Forstil dig at stå her, på Antarktis, der er total stilhed ud over bølgernes slag mod kysten. Fantastisk!

Endnu en ensom pingvin, alene i det åbne landskab.

Ok, tilbage til basen…

… og atter lidt at kæmpe med i form af højdemeter…

… og hov, se nu, det var faktisk en anden flyver, vi skulle tilbage med. Pingvin-flyveren. Jaaaa.

Tor Rønnow – King George Island – Antarktis.

8112 km til Caracas. Det er næsten den samme afstand som fra København, Danmark.

Her Roosevelt Giles i reklamefremstød for sit firma “Atlanta Life”. Roosevelt er en international anerkendt kapacitet inden for business og teknologi, spændende: https://atlantalife.com/roosevelt-giles/

Tilbage mod lejren.

Tor Rønnow – Bellingshausen – Russia – Antarktis.

Se nu de hyggelige fyre her.

Det ser næsten ud som om, de laver spas sammen.

‘ Ja, undskyld, men disse minder skal fastholdes.

Southern Hemisphere Challenge 2020 – KGI Marathon – Antarctica – Tor Rønnow. Lækkert foto.

Til slut en PINGFIE.

Her er vi så inde i den russiske turist-shop, hvor man kan købe postkort og få sit pas stemplet (!).

Op til hytten igen…

… herlig udsigt over bugten og den russiske kirke, blå himmel – vi var meget, meget heldige med disse vejrforhold!

Tid til at begive sig imod “lufthavnen”…

Dette her kunne så absolut lige så godt være i de norske fjelde.

Men Antarktisk det var – og nu skulle vi allerede derfra.

Med pingvinflyveren, meget passende.

Resten af gruppen støder til…

… farvel, King George Island…

… det var kort og intenst…

… og nu sad vi altså i flyveren på vej tilbage mod Punta Arenas…

… med venlig servering…

… Z gav champagne…

… SKÅL… og tillykke med KGI Marathon 2020, Antarktis. Sikke en oplevelse!

Vi var vel tilbage på hotellet omkring kl. 21 lørdag aften, grej blev gjort klar søndags Magellan Marathon 2020, dette er dækket i den fjerde og sidste af disse beretninger i serien fra årets Southern Hemisphere Challenge. Denne lørdag aften var vi bare glade og taknemmelige for dette eventyr på King George Island, Antarktis, kloden mest utilgængelige og barske kontinent, https://en.wikipedia.org/wiki/Antarctica.

vh. Tor Rønnow

PS: Nedenfor følger ukommenteret en stribe billeder taget fra Z Adventures Facebook-side fra KGI Marathon 2020, tak for lån af disse gode minder.

PPS: Tak til Vagn Kirkelund for nedenstående billeder.