Onsdag d. 22 juni 2011 blev der afholdt et lille Cannonball-marathon i Næstved under titlen "Koncert-marathon", anledningen til navnet var den, at Sanne Salomonsen skulle give koncert i byen og dette inklusive bassist og marathonløber Henrik SP i sit band. Dagens program indeholdt således løb, spisning og koncert.. og som tingene skred frem blev det en rigtig god og hyggelig eftermiddag og aften ! Så tak til Morten Pihlsbech for initiativet og tak til hjælperne bla. Rune og Lasse også fra Næstved.
Her ser vi netop Rune's "band" løbe afsted ud på ruten...
.. videre ind mod en prolog i skoven...
.. senere et åbent stykke, en "slette" vi også kender fra Firkløver-marathon...
.. med os havde vi erfarne folk som René Hjort Olsen og Birgitte Munch Nielsen...
.. og her er vi så netop trådt ind på den lidt mere end let kuperede sløjfe, som vi skulle gennemløbe seks gange.
Mere. Hvad man ikke umiddelbart kan se er, at det var ret så varmt og med meget høj luftfugtighed, en halvklam affære... senere kom der en lille byge, det var dejligt... og selve koncerten druknede i regn.
Depot, fint velassorteret med både vådt og tørt.
Videre op ad bakke...
.. og efter lidt rundtur (8-tal) i skoven ad cykelsti tilbage mod byen.
Første 10 km på 56 minutter.. senere faldt tempoet en del, benene blev tunge nærmest fra det ene øjeblik til det andet.
Senere støder vi på nogle af de hurtige løbere.
Efter seks omgange løb jeg så mod stadion, her passeres Herlufsholm Kostskole.
Morten Pihlsbech når lige at overhale mig (selvom han var startet en god del senere)...
.. og et enkelt Fedtmule-billede bliver det også lige til.
Afslutningsvis to runder på stadion.
Bad og derefter spisning...
.. herunder tillykke til svenske Susanne Gren, der løb sit marathon/ultra nr. 100...
.. mere hygge. Det VAR hyggeligt !
Dermed farvel til Næstved for denne omgang...
.. jeg valgte nemlig at springe koncerten over af diverse grunde... men vil da lige bringe et par billeder taget af Helle Engbork.. først Sanne Salomonsen...
.. og til sidst SP, der iøvrigt løb en flot tid ! Sej fyr !
Stor tak til Morten igen.. kan iøvrigt oplyse, at der bliver arrangeret Pihlsbech #100 den 7 august i Næstved-området.
vh. Tor
My marathons - stories, pictures and videos: http://www.temperance.dk/blog/
|