Her en meget kort beretning fra et løb, jeg – og så mange andre – jo så tit har været til, nemlig Skinnermaraton ved Hundige Havn, arrangeret af utrættelige og altid venlige Leif Skinnerup.
Tre uger efter at have inkasseret “karrierens” fjerde DNF ved selvsamme Skinnermaraton og efter kun at have småluntet to helt korte ture i den mellemliggende periode, forsøgte jeg mig så igen. Dét skulle jeg måske ikke have gjort – det blev objektivt og helt entydigt den dårligste “præstation” i min nu 20 år lange “løbekarriere”, en helt igennem underkendt indsats, hvor hverken hoved, krop, ben, muskler (har jeg sådanne?) eller nogetsomhelst var med. Jeg startede meget, meget forsigtigt ud de første 20 km og derefter kom varmen og jeg døde helt. Forfærdeligt at se på!
Jeg håber ikke, “dette” kommer til at ske igen. Så jeg har besluttet at begynde at træne igen, og hér vil jeg følge de råd, som min nu desværre afdøde løbeven fra Færøerne gav mig og som for 10 år siden i 2011 førte mig frem til flere gode resultater med tider vel under de 4 timer. Så Guttorm, du er – og bliver ikke – glemt! Guttorm Sørensen var eliteløber fra Klaksvik og en skattet ildsjæl i Treyski, et stort og urimeligt tab at gå bort i en alder af kun 52 år her i starten af juli måned. Q.E.P.D. Guttorm. Her et billede fra min beretning fra det storslåede Thorshavn Marathon, fra år 2011 hvor jeg traf Guttorm (til højre) første gang.