Race summary | Skovloeberen marathon 2006 |
Country | Denmark |
Date | 03.09.2006 |
Weather | Just perfect. |
Pro | In nature |
Con | Too much forrest, quite tough route in mud |
Time | 5.01.43 |
Så har vi været på en længerevarende tur i den kørende, eller måske rettere løbende, forlystelse, der hedder Skovløberen marathon...tramp i løbeskoene og bask med armene, så løber vi en lille tur i skoven. I skoven. I skoven. ...gisp...i skoven....i skoven...det blev faktisk ved næsten stive 42 km, lige meget nok af det gode til min smag...så øko-frelst og skovbundselskende er jeg altså så heller ikke, kan jeg konstatere. Men, men, men, mine personlige præferencer skal ikke blandes ind i, at løbet var flot arrangeret, tydeligt opmærket rute..ufattelig mange vejvisere, gode forsyningsstationer ! MANGE TAK FOR DET !! A propos vejvisere så kunne jeg ikke skille dem fra hinanden til sidst...der sad en ved hvert sving..altså ca. 2000 ialt, må det have været , orange kasket på hver. Det mindede mig om tegnefilmen med hunden Droopy, som er overalt. Nå, det var iøvrigt et ganske hårdt løb, mange bakker, endnu flere sving. (Op, ned, om et hjørne)*1.000.0000 . Måske var det bare mig, der var træt...løbet markeret afslutningen på en lille stime med seks marathon på seks uger...nu er der bevilliget 2 ugers pause indtil næste (Odense).
Billeder følger.
mvh. Shrek
Her
kommer nogle billeder.
Først skulle vi varme op med den kyndige instruktør.
Så talte borgmesteren.
Så kom løbet igang ! Herligt vejr, ingen regn.
Skov, skov, skov. Sådan så det ud i rigtig mange km.
Dejligt med lidt åben landskab.
Mere skov
En glad Tor
Forbi nogle granner.
Igen lidt åbent. Droopy og Droopy viser vej
Hvad har de gang i ? Denne trappe skulle forceres !
Magelige sammaritter .
De havde heldigvis ikke noget at bestille.
Forbi en sø...
..og en goldbane.
Spøgelsesfuld stemning.
Km. skiltene talte nedad, et ganske sjov påfund. Jeg var MEGET glad, da jeg
kom til dette her:
Billede taget af løbsarrangører:
Dermed ikke flere billeder fra løbet. Til sidst vil jeg tillade mig at juble
offentligt over det genfundne 'Skriget' af Edvard Munch. Dette billede indfanger
om noget menneskesjælens ubodelige smerte og ensomhed, erkendelsen af vores
spinkle eksistens og livets tragedier. Ganske som Kierkegaard skrev om Mozarts
Don Giovanni, vil jeg skrive om Skriget: "Se, se, se Munch's Skriget"...dit
liv vil for altid være forandret ! (Og for dette nu vedbliver at være løberelateret:
måske der skriges 'jeg har glemt mine Squeezy-geler'
Mvh. Tor