LØBSBERETNING SNOWDONIA MARATHON 2022
Her er min løbsrapport fra det helt utroligt smukke Snowdonia Marathon, et meget populært og eftertragtet løb, som har plads til ca. 2500 deltagere. Fra i år er proceduren for tilmelding nu “lotteri”, så det gælder om at være heldig og i øvrigt på dupperne, når tilmeldingen åbner d. 1 december.
Det fremgår af løbsberetningen herunder, at alle anstrengelserne med dette også ret hårde maraton (1600 højdemeter i alt!) absolut er det hele værd! Det er ikke hver dag, at man løber med et stort smil hele vejen under et maratonløb, men dét gjorde jeg i hvert fald selv her ved Snowdonia Marathon 2022 i den efterårsprydede walisiske natur. Faktisk løb jeg hele vejen frem til den sidste, meget stejle stigning, herefter var det “ikke muligt” at løbe, dvs. jeg prioriterede at komme sikkert ned gennem det glatte græs og mudder på nedstigningen mod mål.
Kan man elske et maratonløb? Snowdonia Marathon besvarer spørgsmålet: JA.
vh. Tor Rønnow
PS: Et lille tip angående diplom:
1. Åbn https://track.rtrt.me/e/TDL-ERYRI-2022#/tracker
2. Find den person, du er interesseret i, klik på Vis detaljer, og vælg derefter Badge.
FREDAG – AFREJSE FRA KØBEHAVN TIL LLANBERIS, WALES
Afrejse (med EasyJet) fra København, Danmark, fredag formiddag.
Efter landing i Manchester så tog mod Chester og siden Bangor.
Her er jeg ankommet Chester, det var som at komme 50 år tilbage i tiden.
En god time senere var jeg så i Bangor. Derfra taxa, desværre, bussen var ellers 10 gange billigere, præcis.
Her ankommet Llanberis og med kig til den lille “Snowdonia Mountain Railway”, som jeg gerne ville have taget en tur med søndag, men dér regnede det simpelthen for meget! Ærgeligt. https://snowdonrailway.co.uk
“EXPO” lå 5 minutters gang fra mit Royal Victoria Hotel, det tog vel 2 minutter at få sit nummer og blive færdig med denne lille telt-EXPO.
Her ser vi et rutekort…
… samt en højdeprofil ditto, man kan se, der er en del udfordringer mht. højdemeter i dette løb.
https://en.wikipedia.org/wiki/Snowdonia
Et par få indtryk fra Llanberis…
St Padarn’s Kirke, https://en.wikipedia.org/wiki/St_Padarn%27s_Church,_Llanbadarn_Fawr
… her monument over de faldne i sidste århundredes store krige. Og nu er der krig i Europa igen, i Ukraine, det er meget sørgeligt! Lad os bruge 1 minut på at tænke på de modige mennesker, der pt. ofrer deres liv i Ukraine for vores allesammens frihed. Det er ikke til at forstå, faktisk.
Ved aftenstide var det tid til noget mad i de fine gemakker på Royal Victoria Hotel.
LØRDAG – SNOWDONIA MARATHON 2022
Maratonløbet startede først kl. 10.30, så for en gangs skyld kunne man spise en ordentlig morgenmad, uden at skynde sig alt for meget. Billedet herunder er taget cirka kl. 10, der var trængsel med løbere, der skulle afsted til løbsstarten.
Vejrudsigten så desværre ikke for god ud, men det faldt heldigvis lidt anderledes ud, end vi ser på billedet her.
Det var først i sidste øjeblik, jeg besluttede at løbe i korte bukser og singlet, let regnjakke med også.
Nå, ud og afsted.
Det tog vel små 10 minutter at nå målområdet fra hotellet.
Her denne herlige og venskabelige gruppe løbere fra Wales, løbeklubben , som jeg senere tilbragte en hyggelig aften med. De kommer tilbage til dette løb år efter år, og ja, jeg skal vel tilbage selv, også.
Feltet på de i år godt 1600 løbere havde nu vokset sig stort…
.. og med en lille forsinkelse på 5 minutter nu klar til start.
START Snowdonia Marathon 2022 – yay!
Kig bagud lige efter starten.
Så kig turen ellers ud i det smukke landskab, heldigvis med en del mindre regn, end vejrudsigten havde spået.
Disse efterårsfarver, altså! Tænk sig, hvis der havde været blå himmel. Tænk sig.
Skyerne hang lavt, men det holdt faktisk rimeligt tørt det meste af turen.
Smil til fotografen.
Her kom så Mile 1 (af 26.2) i hus.
Og kort efter løber vi ind i Nant Peris.
Kig til siden, får og løbere i skøn harmoni.
Politiet gjorde et godt stykke arbejde denne dag med at holde trafikken på vejene til at minimum.
Her løber vi ved siden af en flot bæk, opstigningen er påbegyndt.
Et kig bagud, hvor man fornemmer, hvor meget det egentlig går opad.
Og jo, vådt var her!
Endnu et kig bagud med dalen i horisonten.
Mile 3.
Her er den første drikkestation netop passeret…
… et langt, sejt træk: op, op, op!
Der kunne godt have været mere lys i billederne her, får håbe på solskin ved en senere tur her til Snowdonia Marathon.
Et smukt vandløb skærer sig igennem landskabet.
Videre!
Endnu et kig bagud, det er ganske evident, vi er kommet godt op i højden. Det var forholdsvis mildt, så frøs, det gjorde man ikke.
Mile 4.
Det var herligt at se denne slange af løbere sno sig op ad bjerget.
Nå, her når vi så toppen af den første store stigning, Pen-y-Pass. https://en.wikipedia.org/wiki/Pen-y-Pass
Det sidste lille stykke her var klart det stejleste…
… her så overstået…
… tiltrængt væskedepot…
… og se så, nu åbnede landskabet sig helt op. Fantastisk – og billederne yder slet ikke udsynet retfærdighed.
Disse herrer lærte mig at sige “Velkommen til Wales” på walisisk: “Croeso i Gymru”. Nemt.
5 miles er nu løbet.
Kig bagud med Pen-y-Pass i horisonten.
Det var lidt luftigt hér, men ingen fare på færde, vejen var bred og god.
Igen – hvordan havde dette ikke set ud med blå himmel?
Et par billeder med “rundtur” på hele dalen.
Vi skulle senere løbe på den nederste sti der.
Så skulle vi ind på dét, som vel var den sjoveste og flotteste del af ruten…
… og med løb nedad på grus…
… det var ganske enkelt herligt!
Dette er nok dét billede fra hele turen, som jeg selv synes er flottest.
Men altså – se lige dette landskab, så smukt i den orange-røde efterårsdragt.
6 miles – sikke et udsyn.
Kig bagud, der var masser af løbere på vej. Jeg gjorde ikke det store for at løbe hurtigt, dette skulle nydes!
Her fornemmer “dybet” under os, der var dog intet farligt ved stien eller ved ruten i det hele taget. Bare smukt, smukt, smukt.
Stemningsbillede med et lille “vandfald” i forgrunden.
Og videre. Det gik desværre så hurtigt med at komme “ned”.
Allerede hér er den sjove strækning bag os…
… her ved Mile 7…
… kæmpestore køer passeres…
… og ved Mile 8 og et par km frem så nok rutens mindst spændende del.
Smuk, gammel stenbro passeres her.
Vi har nu løbet 10 miles, dejligt at være oppe i de t-cifrede tal. Bethania gennemløbes.
Frem mod depot dér lige lidt længere fremme…
… og derefter videre til denne udsigt.
Mile 11.
Sygun kobbermine passeres, https://en.wikipedia.org/wiki/Sygun_Copper_Mine
Mile 12.
En lille landsby gennemløbes, Beddgelert.
Endnu en flot, gammel stenbro til venstre dér fremme.
13 miles er tilbagelagt, dvs. lige under halvdelen af distancen.
Billedet er desværre rystet, men tak til dette ældre ægtepar for deres støtte, de stod flere steder rundt om.
Endnu en naturskøn strækning….
… det var til at slikke sig om munden over, dette landskab. Disse fotos her giver kun et ringe indtryk af, hvor idyllisk og storslået, dette udsyn var. Det var en nydelse – nydelse! – at løbe hér. Intet mindre.
Mile 14.
Mile 15.
Et par kig bagud.
Og så ellers videre frem, det var betagende med de lavthængende skyer.
Stemningsbillede, Snowdonia Marathon 2022.
Her forbi den lille jernbane..
… og en gammel arbejdsvogn af en slags.
Hvorefter vi løber igennem Rhyd Ddu.
Hende her stod også flere steder på ruten, den slags “power up” skaber altid smil og god stemning. Ja, måske man rent faktisk FÅR lidt ekstra energi!
Ift. skiltet her løb vi så mod venstre.
17 miles er tilbagelagt.
Langt lige stykke her, let nedad. Dejligt. Vi havde jo passeret stigning nr. 2 på dette tidspunkt.
Nå, et specielt sted forude nu…
… nemlig Snowdon Ranger Youth Hostel ved Mile 18, hvor man under “normale” forhold har cut-off ved 4 timer, men i år var der givet en time ekstra. Jeg selv passerede i 3.36 og dermed med god margen til det originale cut-off. Det var vel meget godt, når nu turen har var baseret på i alt 10 km løb de sidste 5 uger (grundet en række suboptimale forhold, herunder sygdom). Man ser også på mit GARMIN Forerunner 955 her, at min projekterede sluttid på dette tidspunkt var 5.13, dét kunne jeg desværre ikke honorere. Det kommer vi snart til hvorfor.
Festligt depot forude.
Fremragende stemning og forplejning, vingummi er altid godt.
Mile 18 med prægtigt udsyn.
Får og fjeld, træer og vand. Dette maraton her er NATUR fra først til sidst, et område og en oplevelse, man kan drømme sig tilbage til igen og igen. Jeg håber, billederne her lader forstå hvorfor.
Mile 19.
Mile 20.
St. Garmon’s Kirke og kirkegård ved Betws Garmon passeres, meget stemningsfuldt.
Mile 21 ved Pentre Bach Bunkhouse.
Et mindesmærke passeres i Waunfawr. https://www.tracesofwar.com/sights/18558/War-Memorial-Waunfawr.htm
Nå, det er måske ikke 100% tydeligt, men her var den bratte klatring påbegyndt, den tredje store stigning på ruten.
Vi får lige en kontrol på, at vi var her; det var vi.
Hvad der heller ikke er klart fra billederne er, at regnen nu piskede ned og der stod en strid vind ind mod os. Så regnjakken kom på for første gang i løbet (for min del).
Mile 23 – og hér kan man vist godt se, det regner, ikke sandt?
Kig bagud.
Endnu et kig bagud, man ser, vi allerede er kommet pænt op i højden, dette på ret kort tid.
Og det gik kun én vej: opad!
Her er vi så på en form for plateau og det festligste depot ventede forude.
Her blev der serveret kaffe og te og en masse, jeg nøjedes dog med at tage dette foto og så afsted.
Til højre her, man skulle lige passe på ikke at glide i mudderet.
Her kan man følge kæden af løbere henover sletten…
… det var lige lidt surt med dette vejr her…
… sidste stigning forude…
… kig bagud…
.. og her påbegyndte man så nedstigningen mod byen…
… ærgeligt med skyerne, jeg tænker, udsigten er blændende herfra ellers.
Nedad, forsigtigt, forsigtigt! Jeg gled og faldt og var smurt helt i i mudder; Gurli Gris til maraton!
Nå, der var vist alligevel en allersidste lille stigning.
Fint nok – men hér gik det endegyldigt nedad!
Mile 25.
Jeg gik med bittesmå museskridt ned her…
… og blev således overhalet af en hel masse løbere. Lidt ærgeligt, at en ellers ok fin præstation blev “ødelagt” af SÅ langsomme metre her.
Kig bagud.
Gammel ruin passeres…
… udsynet til højre var bjergtagende (!)…
… og selvom man nu var på asfalt, var der stadig meget strejlt og glat, så det var med max koncentration nedad.
Smukt, ikke?
Stemningsbillede, Snowdonia Marathon 2022.
Så kan vi se enden på det hele…
… således færdig med Mile 26…
… til højre og så ind på opløbsstrækningen…
… voila…
… målstregen ses nu i horisonten…
… lige de sidste 50 meter af dette fantastiske maraton…
… og hér er jeg så i MÅL, Snowdonia Marathon 2022. Wow – sikke en oplevelse!!!
Her ser vi “medaljen”, en ølbrik… vi ser også lidt af det mudder, jeg bar med mig op på hotellet…
… det gamle, idylliske Royal Victoria Hotel.
Om aftenen havde jeg fornøjelsen af at være i selskab med disse herlige løbere (og nogle tilskuere) fra Wales, til venstre den erfarne og afholdte løbetræner Kay Dixon fra Islwyn Running Club. TAK for en herlig aften, alle! https://m.facebook.com/groups/www.islwynrunningclub.org.uk/
SØNDAG – AFREJSE FRA LLANBERIS, WALES, TIL MANCHESTER, ENGLAND
Søndag morgen piskede regnen ned, så jeg besluttede mig for at tage mod Manchester med det samme.
Et par billeder med havudsigt fra turen, der vel endte med at tage 5 timer, togene kørte helt håbløst langsomt og var helt vildt overfyldte, ikke særligt charmerende. Udsigten her til Det Irske Hav var dog strålende.
Her passerer toget Conwy borgen, https://en.wikipedia.org/wiki/Conwy_Castle, som daterer helt tilbage til slutningen af 1200-tallet. Tænk lige engang over dét!
Langt om længe ankommet Manchester…
… hvor jeg så om eftermiddagen på hotellet kunne se Manchester United med Cristiano Ronaldo vinde 1-0 på hjemmebane, i øvrigt pr. assist af danske Christian Eriksen.
Tak for kampen…
… og måske snart tak for karrieren til Ronaldo, hvem ved? https://en.wikipedia.org/wiki/Cristiano_Ronaldo
Lidt aftensmad skulle der også til…
… denne chokoladedessert blev dog for meget af det gode, mit blodsukker gik helt grassat og jeg var nærmest i koma resten af aftenen på værelset.
Jeg følte mig SÅDAN HER.
MANDAG – AFREJSE FRA MANCHESTER TIL KØBEHAVN
Mandag morgen: op kl. 04.30, afsted til lufthavnen og tilbage ved arbejds-PC omkring frokosttid. På arbejdet på Charlottenlund Slot …
… holdt jeg et foredrag onsdag aften, om bogen ELSK AT LØBE, sundhed og så maraton på 7 kontinenter. Der var mødt vel 25 deltagere frem og det var en god aften!
Dermed slut på denne løbsberetning, jeg håber mange løbere fremover vil finde vej til Wales og Snowdonia Marathon. Jeg skal tilbage, uden tvivl!
vh. Tor Rønnow