Der er dage, hvor tingene ikke lykkes. Og så er der helligdage.

I dagens marathonløb i Stockholm var rammen perfekt...fantastisk solskinsvejr, varmt (alt for varmt, faktisk) og flot kulisse i den flotte hovedstad...masser og atter masser af tilskuere, gode bands, sambapiger...og en helt afspærret rute, hvor der efter den indledende trængsel de første 7-8 km virkelig er god plads. Ruten er fuld af flotte sights i Stockholm og nærhed, man ser vel alle de væsentlige attraktioner (Victoria Silverstedt undtaget, måske...). Altså, et super løb rent løbsteknisk.

Personligt gik det ikke så godt...noget er gået galt i madplanen, for min mave udviklede sig til en gæringstank og jeg mistede fuldstændigt trådet. For förste gang i et motionsløb var jeg nødt til at gå 'dyrt' på toilettet...det hjalp lidt, men tiden var allerede skredet så meget, at det bare var tilbage at acceptere situationen og nyde turen alligevel. Gå-turen. Mine sko brød nemlig også sammen...så det var med ret store smerter, når jeg løb. Nu er farmand her kvæstet..og I kan godt ringe til NASA og Lotto Bundsgaard og sige, at der ikke bliver fyret missiler af herfra lige med det første

Stor respekt iövrigt til Kim Schmitt + 'hjælper' (jeg fik ikke navnet) for at gennemføre løbet i Duracell-kanin dragterne...tag den, Kent !! RESPEKT !!

God pinse til alle,

Tor