No shower facilities (but this was known, so no problem !)
Time
4.59.57
Så blev det min tur til at prøve det
lille løb i Hamborg.. nemlig den utrættelige Christian Hottas' løb "Teichwiesen-marathon",
en specialitet med meget få deltagere.. på denne søndag d. 30 november 2008 tre
deltagere !
Løbet afvikles meget spartansk, men der er ok forplejning i form af varm te, cola, chokoladehjerter m.v., men bademulighed osv. skal man kigge i vejviseren efter.
Til gengæld koster affæren kun 5 Euro og for dette får man så lov at løbe 16 runder rundt om en lille sø, Teich. Turen er faktisk meget nemt løbet og den cirka 50-50
fordeling mellem grussti og asfalt er nænsomt for benene.
Christian Hottas er med +1120 marathon/ultraløb en særdeles erfaren herre, og han
taler gerne, meget og højt... men det er underholdende, intelligent og lærerigt...
lige efter min smag ! ... og Christian er et levende leksikon udi løb hele verden
over (foruden meget andet, får man indtryk af...), så vil man på skolebænken og
lære noget, så skal man unde sig en tur til Teichwiesen.
Jeg kan, betingelserne in mente, varmt anbefale løbet og jeg synes, vi skal lave
nogle danskerraids derned fremover... så kommer deltagerantallet måske også op på
noget mere fornuftigt... selvom den del er godkendt ifølge de tyske kriterier osv.
Der er iøvrigt adskillige danskere, der fra tid til anden har været til løbet, så
helt ukendt er det nu ikke, herhjemme.
Ok.. en meget kort beretning... havde lige en længere og meget angstprovokerende
køretur i 10 meters sigtbarhed oppe fra Aars efter gløgg-marathon, derfor kun meget
lidt søvn.. og følgeligt MEGET træt denne søndag morgen, der var diset og råkold.
Mere.
Her løber Christian til venstre og dages tredie deltager Helmuth til højre.
Regn kom der heligvis ikke noget af, dvs. det gjorde der lige da jeg begyndte at
køre hjem.. efter diskret omstigning foran bilen til tørt tøj...
En dejlig tur rundt om søen !
Her er der så kommet lidt mere lys og næsten hul i skydækket. Næsten.
Synes ikke helt på billedet, men her nogle flotte efterårsfarver denne sidste dag i november.
Ikke det helt vilde.. men dejlig fredfuldt.
Det var så det, dagen indbød ikke til så mange billeder.. det kommer forhåbentligt
en anden gang.
Og så overskriften... sørme om jeg ikke fik taget en runde på de to herrer, lægerne,
og dermed nr. 1 på resultatlisten.
Sker næppe igen !
Jeg vil nok mest huske løbet for, at det var min 10'nde dublet, den syvende i år,
og at jeg bar mig selv igennem en mur af træthed på ren vilje.