Her er min løbsrapport fra årets Tirana Marathon i Albanien, et løb, som jeg tidligt havde booket flybilletter til, men hvor der bredte sig en usikkerhed: ville løbet overhovedet blive afholdt? Well, dét blev det, og her kommer beretingen!
vh. Tor Rønnow
LØRDAG – AFREJSE FRA KØBEHAVN TIL TIRANA, ALBANIEN
5 uger efter årets “store” tur, Caucasus Challenge 2024 (https://www.temperance.dk/blog/2024/10/17/rustavi-park-marathon-2024-georgia/), var det tidligt op lørdag morgen og afsted med flyveren…
… denne gang med flyskifte i Wien…
… der var megen trafik, så det tog lidt tid at komme i luften…
… men det lykkedes og en lille time senere med udsyn til disse smukke, albanske bjerge… https://www.skyhookadventure.com/blog/albania-mountains
… snart var jeg på landjorden igen og en god time derefter i centrum for at hente mit løbsnummer, hér forbi Etehem Bey-moskéen… https://en.wikipedia.org/wiki/Et%27hem_Bey_Mosque
… og ind på den ikoniske Skanderbeg Plads, byens nok mest berømte varetegn… https://en.wikipedia.org/wiki/Skanderbeg_Square
… og med statuen af Skanderbeg på hest. Skanderbeg daterer tilbage til midten af 14-tallet og er kendt for at have sat sig opm imod Ottoman-emperiet; https://en.wikipedia.org/wiki/Skanderbeg
Nå, ja, i begynder at øjne noget omkring maratonløbet…
… Tirana Marathon 2024, nemlig,
… lad os se…
… løbsnumre hér, det tog 1 minut.
Det var lidt for tidligt at sige, om man ligefrem elsker Tirana, men lad os tale om dette efter løbet og besøget.
Hermed farvel til Skanderbegpladsen i denne omgang…
… det var blevet tid til noget nydelse…
… mere præcist: en lækker frokost, først en salat med laks…
… godt med brød at løbe på…
… og så noget pasta-Ravioli-hejs, tror jeg, det var. Meget velsmagende!
Kort efter sad jeg i taxa på vej til udflugtsmål, på vejen hér forbi “Babylon Club”, ikke helt samme standard som den i København med samme navn skakklub på Søpavillionen.
Her kører taxaen igennem dennse mystiske tunnel…
… og efter en kort gårtur var jeg fremme ved første turistattraktion, Bunk’art 1, Tirana, som fremviser et enormt bunkerkompleks, et ud af mange tusinde i Albanien fra perioden 1939-1991 under først det fascistiske Italien, nazisternes besættelse under WWII og efterfølgende under det kommunistiske diktatur / Sovjetunionen; https://bunkart.al/1/home
Læg mærke til de gamle fotos og menneskemængderne dér… det er sådan, magt og undertrykkelse ser ud, noget vi desværre skal tage alvorligt igen i Europa.
Dette her, dét har vi ikke lyst til, vel?
Eller reelt at forstå dette.
Så, nej tak! Truslen kommer anno 2024 dog ikke fra Tyskland, men fra Rusland, det er vist åbenbart.
Videre i den store bunker…
… hvor varmeanlæget så sådan ud…
… og hér gammelt kommunikationsudstyr, som sendte minder til Guerney Marathon og besøget i en tysk bunker dér, bl.a. med Enigma-maskinen; https://www.temperance.dk/blog/2021/11/03/guernsey-marathon-2021/
Foto fra indvigelsen af Skanderbeg-monumentet (1968).
En soldats “værelse” og udstyr.
Sennepsgas… ja, dét er nogle af de ting, krig og diktatorer byder på. NEJ TAK!
Danmark år 2028?
Skriften er måske lidt lille, men her kan man læse om “bunkerisation” af Albanien under Sojvetstyret.
En hel teater-hal i bunkeren, det absolut største rum. Husk på, alt hvad vi ser er under jorden, i én sammenhængende stor bunker!
Om ikke andet, så var butikken da visuelt flot!
Børn er også ofre for undertrykkelsen…
… dette var nogenlunde den type legetøj, de havde at gøre godt med.
“Kæledyr”…
… måske ikke så rart, når sådanne er … flagermus!
Ad, uff. Men sender da lige en tanke til Kalkmineløbet hjemme i Danmark!
https://www.temperance.dk/blog/stories/Kalkmine_Marathon_2016_Tor_Ronnow.htm
Ok, det var tid til at finde ud…
… og op og finde en taxa tilbage til byen…
… hér er jeg senere ude i gaderne igen, forbi denne fine bygning her, som er Landbrugsministeriet i Albanien.
Denne krabbelignende bygning er et casino; Regency Casino, Tirana.
Efter 10 minutters gåtur var jeg så ved Marriott…
… og hyggeligt samvær med Sally og Yvonne, som varmede op til vores fælles store oplevelse weekenden efter i Turkmenistan og Ashgabat Marathon; https://www.temperance.dk/blog/2024/11/18/turkmenistan-challenge-2024/
Mere pasta, selvfølgelig.
Senere ud for at se lidt af nattelivet, hér forbi Presidential Palace, Tirana; https://en.wikipedia.org/wiki/Presidential_Palace,_Tirana
Og dette er “Tirana-pyramiden”; https://www.mvrdv.com/projects/312/the-pyramid-of-tirana
Dette varmer jo op til mit første maraton i 2025, hvor jeg skal løbe i Luxor, Egypten, og med en dag i Cairo først… hvor mit hotel har direkte udsigt til Keops-pyramiden. https://www.egyptianmarathon.com
Regency Casino, Tirana, ved aftentide…
… meget flottere end om dagen.
Godt så, vi gik ind hér for at finde et sted for en øl…
… bemærk de mange amerikanske flag, hvilket npok skyldes tilstedeværelsen af store NATO-baser i landet; https://www.nato.int/cps/en/natohq/news_223351.htm
På vej hjem atter forbi moske og Skanderbegpladsen…
… pariserhjulet sendte gode minder til bl.a. Baku tilbage i september 2024; https://www.temperance.dk/blog/2024/10/06/baku-waterfront-marathon-2024/
National History Museum (Albania); https://en.wikipedia.org/wiki/National_History_Museum_(Albania)
Aftenens sidste foto, i retning af mit hotel. Det var mange indtryk på én dag.
SØNDAG – TIRANA MARATHON 2024
Op til morgenmad i flotte omgivelser…
… vejrudsigten tegende varmt…
… men Fedtmulen var klar, årets næstsidste maraton for min del.
Forbi “The Unknown Soldier (statue)” på vej til løbet… https://en.wikipedia.org/wiki/The_Unknown_Soldier_(statue)
… dette udtryk!
Se nu her! Skanderbegpladsen, Tirana Marathon 2024.
Det ER en fin statue!
Herligt gensyn med “Rob Deafrunner” fra Tyskland, vi er stødt på hinanden en del gange, bl.a. ved Havana Marathon 2019; https://www.temperance.dk/blog/2019/11/26/havana-marathon-2019/
Også gensyn med danske René Randrup Rasmussen, vi løb bl.a. sammen på Grønland i 2022; https://www.temperance.dk/blog/2022/06/12/icefjord-midnight-marathon-2022/
Det var ved at være tid til at sætte i gang…
… også for Yvonne og Sally…
… starten er gået; Tirana Marathon 2024 starting line. Yay!
Ud og afsted fra den ikoniske Skanderbegplads…
… Sally hilser på…
… nu skulle vi løbe et form for 5-kløver og dette to gange for et fuldt maraton.
Hér skulle 10 K løberne til venstre, halv og helmaraton ligeud.
På sin egen mytsiske måde sendte dette syn minder til Belfast og det flotte Titanic Museum dér; se selv hvorfor: https://www.temperance.dk/blog/2018/05/29/belfast-marathon-2018/
Dette fine lokomotiv sendte tankerne til Baku, hvor vi også løb forbi sådan et; https://www.temperance.dk/blog/2024/10/06/baku-waterfront-marathon-2024/
Nå, videre NEDAD her… det var først, da vi løb den anden vej, det gik op for os, “hvor meget”.
Tirana er omgivet af flotte bjerge og de er yndede turistmål. Det blev der desværre ikke tid til på denne korte tur.
Yvone Dubois i fin stil.
Og Rob Deafrunner.
Ham den “pink” løber til venstre… han vakte en del opsigt.
Min nye løbeven fra Italien, Nicola Larporta, som jeg mødte i Moldova en måned tidligere, september 2024; https://www.temperance.dk/blog/2024/12/08/chisinau-marathon-2024/
Man skal ikke underkende det mod, det er at vælge sådan et look der.
Godt så, videre…
… og tak for kort, men hyggelig snak til Nicole og Miranda fra Wien. Åh ja, Vienna Marathon, også et dejligt løb! https://www.temperance.dk/blog/stories/Vienna_City_Marathon_2012_Tor_Ronnow.htm
Inter Club Albania… vistnok en albansk supportergruppe for det italienske fodboldhold Inter.
Hér drejer vi ind på næste “blad” i kløveret…
… og til synet af dette ikke så pæne højhus…
… “bladet” var mere en “tarm”, langt stykke ud og hjem…
… hér vendes der…
… og atter kunne vi sande, at det gik godt opad, når man skulle op til bymidten.
En anden dansker løb i mod, Søren Østergaard.
Oppe ved bymidten igen…
… der var flot med tilskuere…
… ud på næste blad…
… Nicola Laporta og ven hilser på…
… vendepunkt hér…
… og atter opad…
… underholdning passeres…
… og forbi Resurrection Cathedral, Tirana; https://en.wikipedia.org/wiki/Resurrection_Cathedral,_Tirana
Yvonne piskede derudaf… flot!
Den pink “klovn” løber imod; ja, det er vel det, der er meningen med det udseende der. Forfriskende og lidt skræmmende på samme tid.
Hér er vi så ude på den sidste blad ved midtbyen…
… vendepunkt hér…
… hvorefter vi nu løb ud på det STORE blad, som man vil kunne regne ud af de næste mange, mange billeder.
Vi skulle rundt om en hel sø, vel en 4-5 kilometer og, bemærk underlaget, på “moderne brosten”, dét smadrede benene totalt! Det hele starter med denne grumme bakke op.
René løb rigtigt hurtigt, hér kom han allerede imod og altså på vej mod mål og sin 2. runde.
Her er punktet, hvor man kommer “tilbage” fra søen/parken rundt…
… jeg skulle lige ud, ned til vandet…
… flot udsigt over “Liqeni Artificial i Tiranes”.
Nydeligt!
Rutens måske smukkeste punkt?
Eller – her omkring. Men “brostenene”, av, de gjorde nas, især anden gang rundt.
Her bliver jeg overhalet af en ung dansk pige, det gik lidt frem og tilbage de næste kilometre, hvem der overhalede hvem.
Et fint kig over søen her, vi løb derovre for vel 20 minutter siden.
Kig godt på dette foto: her er jeg lige blevet overhalet af enten vinderen eller nr. 2 hos mændene, han er på vej i mål, dvs. taget med en fuld runde (af et halvmaraton!).
Så var det snart slut med parken, runde 1 for min del…
… ned af bakke her…
… en af de hurtigste kvinder kommer imod (på sin runde 2)…
…. hér ude af parken og på rigtig vej igen, juhu!
Plads var der da nok af…
… forbi statue af pave John Paul II foran Marriott Hotel, Tirana… https://en.wikipedia.org/wiki/Pope_John_Paul_II
Denne tekst forklarer sikkert, hvorfor der ER denne statue her… men jeg kan ikke læse teksten, så det forbliver uklart.
Meget moderne arkitektur i sigte hér, flot!
Sjovt sted at have en tidskontrol.
Vi begyndte at nærme os det absolutte centrum…
… her passseres den imponerende smukke Namazgja moske, den største moske på Balkan; https://en.wikipedia.org/wiki/Namazgah_Mosque
En perle!
Ja, svær at få øjnene fra… let op ad bakke her…
… den førende kvinde overhaler…
… sikke et antrit.
Den unge danske kvinde dukker op igen…
… de sidste par sving inden Skaderbegpladsen…
… hér er vi på pladsen…
…. til venstre hér og så ud på 2. runde…
… et par enkelte billeder fra runde 2…
… og et par timer senere løber jeg så mod mål, Sally og Yvonne hepper på…
… der var ikke noget ur og det var umuligt at få besked ude på ruten: “hvad er tidsgrænsen?”…
… heldigvis endte det hele fint, tak til de flinke tidstagere. Men. Det KAN gøres bedre, dvs. klare instruktioner inden løbet om, hvad er tidsgræsen… og instruér folk ude på ruten, om løberne får ekstra tid eller ej.
Ok, det var så Tirana Marathon 2024, en ret så hård omgang, uden tvivl grundet kombinationen af højdemeter, varmen og så de sten i parken der. Her er vi nu først på aftenen, hvor Sally, Yvonne og jeg selv skulle se Bunk’art 2, som er beliggende tæt på Skanderbegpladsen.
Således indenfor hér… Bunk’art 2, til minde for ofrene for WWII, kommunismen mv.
https://bunkart.al/2/home
De efterfølgende billeder taler og læser bogstaveligt talt for sig selv og maner til eftertanke om, at totalitære ledelser aldrig må vinde.
Danmark år 2028?
Slut med at tage på ferie?
Videre ind i bunkeren, som er pænere og meget mindre end Bunk’art 1.
Henrettet for sit politiske synspunkt – USA år 2030?
Politiske fængsler – Balkan år 2026?
Angiveri – finder allerede sted via social media, it-overvågning osv.?
Bliver vores børn ofre for de nye autokratiske strømme i både Rusland og USA?
Alt sammen bevidst provokerende spørgsmål, selvfølgelig! Men – jeg mener ikke, verdens tilstand har været mere kritisk i ovennævnte henseender de sidste 50 år.
Til sidst et par visuelle effekter, som understøtter den pointe, at vi allesammen hele tiden bliver manipuleret og at vores hjerner spiller os et pus. Hvad kan vi reelt stole på? Hvad – om noget – er absolut?
Godt så – nok om krigens onde væsen i denne omgang…
… og ja, diktatorer skal bekæmpes, altid!
Farvel til Bunk’art 2…
… og på vej til mit hotel, hvor vi skulle spise middag, forbi dette overraskende flotte butikscenter, Toptani. Dét skulle man da have tilbragt tid i, men det blev ikke i denne omgang. SÅDAN HER ser FRIHED ud.
Og sådan her så vores restaurant ud…
… yes, den samme som ved min morgenmad, men nu i godt selskab af René, hans hustru Henriette, Yvonne og Sally.
Herligt at se hinanden i andet end løbetøj og joggingbukser…
… dette her var “finere madlavning”…
… en forret, som jeg ikke lige husker, hvad var…
… men dette var min bestilte ærtesuppe…
… og efterfølgende noget tunbøf. Meget lækkert og meget dyrt. Det var en dejlig aften!
MANDAG – AFREJSE FRA TIRANA
Taxi kl. 4 mandag morgen mod lufthavnen…
og farvel til Albanien for nu.
Så – elsker jeg Tirana? Det tror jeg ikke helt, men det var en god weekend i godt selskab, et “ok” maraton (med et par forbehold) og nogle tankevækkende besøg i Bunk’art 1 og 2. Så alt i alt en destination og et maratonløb, der kan “anbefales”, dog ikke, hvis man ikke stensikkert kan løbe under 5.30.
